mandag den 4. januar 2016

Grænsekontrol som forudsagt

Lars Løkke proklamerede den 4. januar 2016 kl. 12.04 ved et pressemøde, at Danmark fra kl. 12.00 har indført midlertidig grænsekontrol de næste 10 dage med mulighed for forlængelse ved den dansk-tyske grænse. Dette vil i praksis vil sige, at man bare rykker de såkaldte baglandspatruljer, som indtil nu har foretaget stikprøvekontroller af biler og lastvogne i nærheden af den tyske grænse til at foretage de samme stikprøvekontroller, som man hele tiden har foretaget, bare lidt tættere på den tyske grænse. Altså i virkeligheden et spil for galleriet for at give en godbid til DF, som givetvis vil kræve mere senere, da der på én gang er tale om både stærke og svage energier i horoskopet. De stærke energier udgøres af Sol/Pluto-konjunktionen, som er i spænding til Uranus, og dette kan give store konsekvenser, også på EU-plan, herom senere.

I horoskopet for indførelsen står flygtningeplaneten Neptun i eget tegn og eget hus, og den er endda medhersker over 12. hus. Ikke nok med dette – den står i spænding til både Saturn (MC-hersker) og Venus (hersker over AC og dermed horoskophersker), som begge står i Skytten (udland, rejser). Det er et ekstremt stærkt horoskop, men desværre ikke af den harmoniske slags. Det vil sandsynligvis sige, at indførelsen af grænsekontrol får stor betydning for både Danmark og EU, og man må forvente, at Schengen-samarbejdet, som vi har skrevet om tidligere, vil blive opløst, eller i hvert fald lagt i mølpose i en ”normaliseringsperiode”. Horoskopet tyder stærkt på en om´er, hvis man vil undgå kaos (Neptun).

AC/DC-aksen udløser også spændingen mellem Merkur, Mars og Månen, så det er stærke sager, vi er vidner til lige nu, og vi skal nu til at se på antallet af flygtninge til Danmark i 2016 igen, da forudsætningerne har ændret sig. Det vil jeg komme tilbage til senere.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar