fredag den 15. januar 2016

Spillerne ved håndbold-EM


Vi tager her den astrologiske temperatur på de enkelte spillere. Det sker med de store biller på, da vi ikke har fødselstidspunkterne på nogen af spillerne. Derfor er både Månen og alle husene ude af billedet. Men man kan godt tegne et overordnet billede af holdet alligevel. Anfører er Landin, og han skal faktisk med i bedømmelse af holdet, ligesom træneren, selv om denne er den vigtigste, når holdet skal bedømmes som helhed. Her er de enkelte spilleres form astrologisk set. Og Landin står så godt, at jeg faktisk godt tør tale om bronzemedaljer på trods af trænerens spændinger. Men savnet af Rene Toft Hansen bliver en afgørende faktor for Danmark.Det kræver, at andre spillere træder i karakter.

Anfører Landin er virkelig godt spillende og kan gøre udslaget, så vi kan komme til at spille om medaljer – tror det bliver bronze.

Lynggaard har både meget flotte og så et par mindre flotte, det tyder på en lidt svingende indsats set under turneringen som helhed.

Henrik Toft Hansen har besøg af en Saturn i spænding, så han skal virkelig passe på ikke at få en knæskade. Saturn står for knoglebygningen.

Nøddesboe kan spille svingende, men nogle gange som en drøm. Neptun er i spænding til Mars, men kun en måneds tid endnu, så er han ude af en periode med svingende formkurve.

Svan Hansen har som alle, der er født den 31.8., besøg fra Neptun, og det giver svingende indsats, og der skal passes på skader.

Lindberg er ved at være færdig med Neptun, som har været inde i de seneste par år, hvor han også har haft en langtidsskade, så jeg håber han har brugt denne negative kvote op, hvad jeg vil tro, selv om han ikke helt kan komme op på tidligere tiders niveau. Men han er en erfaren herre, der skal udgøre en vigtig brik i medaljemålsætningen.

Casper U. Mortensen er solid og bør bruges mest muligt.

Eggert har både Uranus og Pluto i spænding til Saturn, så også han skal passe på en skade i knoglerne og bør skånes mest muligt. Han er bedst i defensiven, da han er lidt for langsom i offensiven. Lytter han ikke til dette, kan en skade være aktuel.

Mensah Larsen og Lauge får begge et PLUS af de astrologiske omstændigheder. Det samme gælder Mikkel Hansen, der får et af de store plus´er og kan blive en afgørende faktor i medaljekampen.
Michael Damgaard får også et plus, så han kommer på banen efter et par kampe på grund af den skade, han fik tidligere.


Møllgaard skal også have et plus. Til gengæld får Mads Christiansen og Klaus Thomsen begge solide minusser, så de bør spares mest muligt. Især Christiansen skal passe på en skade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar