torsdag den 21. juli 2016

Touren med humor til slut

Touren – hvad sker der? 
Froome ser godt ud og kan nærmest ikke undgå at vinde, selv om han har Pluto i spænding til Venus – et aspekt, der dog varer mange måneder endnu, så vi skal nok komme til at høre om omlægninger og konfrontationer i hans liv.
Det, men skal huske – og som man ofte glemmer - er forudsætningerne. Froomes Sky-mandskab er nærmest både frygtindgydende og uovervindeligt. Det er det suverænt dyreste mandskab, og Froome har derfor de bedste hjælperyttere i hele feltet – og dette er afgørende.
En anden afgørende faktor, som har med forudsætninger at gøre, er de to andre favoritters øjeblikkelige form. Her lader både Contador og Quintana noget tilbage at ønske. Førstnævnte er allerede udgået på grund af virkningerne af to styrt i løbets begyndelse. Og Quintana er bare et stykke fra formen, der kræves af en vinder. Det er nærmest kun et styrt, der kan sætte en kæp i hjulet for Froome. Og vinder han torsdagens etape, så er det hele allerede afgjort.
Og så er der en anden svaghed i måden, jeg har grebet opgaven an på – og som jeg også gjorde ved EM i fodbold. Ganske enkelt på grund af tidsnød. Jeg tog de hold, som eksperterne betragtede som favoritter. Jeg gjorde det i øvrigt også i forbindelse med den nu overstående 2015/16-sæsom i Premier League, hvor eksperterne anså de 4 gamle kæmper som favoritter: Manchester U, Manchester C, Arsenal og Chelsea.
Men det blev Leicester, der løb med trofæet ved et spil, som var godt organiseret og havde et godt sammenhold på linje med Wales og Island under EM. Både Chelsea og Manchester U spillede under vanlig standard, og der havde astrologien også forudset og skød på Arsenal som den bedst af de 4, hvilket kom til at holde stik på grund af trænerens horoskop.
Nu bliver Froome vinder af Touren 2016, og jeg vil også tro, at Quintana giver den en skalle til slut, der kan bringe ham på podiet – eller i det mindste får ham til at beholde den øjeblikkelige 4.-plads.
Mollema har Neptun i spænding til Saturn, så jeg tror han taber pusten her på den sidste vigtige etape i dag, og så kan Quintana tage en plads opad i tabellen. Yates står  virkelig godt astrologisk, så han får under alle omstændigheder den bedste placering nogensinde.
PS. Avermaet har ingen eksakte aspekter, og altså heller ikke spændinger, så han har kunnet skabe gode resultater i løbet, men dog ikke nok til et topresultat samlet.
Breschel har Saturn på Uranus, og det kan gå ud over knoglebygningen. Det var til begyndelsen af september, så han må ikke træne sig alt for hurtigt op igen, det skal tage sin tid.

Beschel fik altså sin hel personlige Brexit – altså Breschel- Exit…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar