Forsøg med ny forudsigelsesmetode i sportskampe
Ronaldo scorer i blinde – se filmen
Så fik jeg set på noget vigtigt til kampen mellem Danmark og
Portugal, nemlig trænernes horoskoper, og her står Portugal meget flot, Danmark
står kun flot, og da vi har hjemmebane kunne det godt blive en uafgjort kamp.
Desuden står flere af Portugals spillere rigtig godt, herunder især Danny,
Meireles, Postiga, Nani og til dels Amorim.
Det gælder derfor om at neutralisere Ronaldo, hvad der ikke
er helt umuligt, da han ikke har det bedste horoskop lige nu. Nani er svær at
styre, men hvis vi skal ”køre på nogen” på det Portugisiske hold, er det Gomes,
manden med den største anciennitet og erfaring. Hans karriere synger på sidste
vers med mange spændinger og mulige skader i de næste tre år. Det er ret
umuligt, at han kommer til at spille til selve slutrunden næste år. Ellers må
det i hvert fald blive meget lidt. Men muligvis kan han på grund af de mange
fine horoskoper på Portugals hold lige nå et få et godt resultat med mod
Danmark. Men han ER til at tale med i morgen aften. Så er der deres målmand,
der også kan vise svaghedstegn, dog ikke i så stor grad som Gomes. Quaresma kan
også lave fejl på grund af en spænding til Mars – hvis han provokeres. Har kun
taget de mest kendte med.
Her ser du, hvordan Ronaldo kan score mål med bind for
øjnene, så der SKAL passes på ham under alle omstændigheder:
På det danske hold er der svaghedstegn hos målmanden Thomas
Sørensen i de kommende måneder, men jeg håber at vi lige får én pragtpræstation
mere af ham i morgen.
Krohn-Dehli ser ud til at blive klar, Rommedahl måske også,
men de er noget mærkede, ligesom Martin Jørgensen nok ikke vil stå distancen
til slut på grund af Saturn-spændinger. Bendtner har det bedste horoskop, men
er det nok? Jo mere jeg ser på tingene, tror jeg ikke vi kan vinde. Lars
Jacobsen har Neptun-spænding til Jupiter, Simon Poulsen har flest spændinger, hvilket
delvis også gælder Mads Junker, så han kommer nok ikke på banen. Målmand
Lindegaard er ikke udtaget, og det er vist også meget godt. Han har både Pluto-
og Neptun spænding i det kommende år, og det betyder normalt skader. Der er dog
lige en periode i begyndelsen af næste sæson, der ser ok ud. Simon Kjær har
haft Pluto i spænding til sin Sol i det seneste års tid, og den er først færdig
i december. Derfor spåede vi ham en dårlig tid i tysk fodbold, som han nu også
lige har forladt. Han er dog ustabil lidt endnu. Christian Poulsen er ved at
komme op igen, specielt fra næste år. Men han kan godt komme ind i morgen, selv
om han ikke var med sidst.
Alt i alt må jeg nok sige, at vi nok skal være glade for
uafgjort. Hvis vi er heldige, får vi et mål, og det bliver 1-1 efter en lige og
lidt mat kamp, selv om den ikke er decideret dårlig. Men desværre kan jeg ikke
helt frigøre mig fra, at udeholdet vinder 0-1 – vi må alle sende lys til
danskerne, så de kan få uafgjort. Kampen vil bære præg af dens vigtighed for
begge hold. Jeg konkluderer 1-1.
Fodbold er svær at lave astrologi på med de mange på holdet.
Det er noget mere overskueligt med håndbold, hvor vi pludselig kun har ca.
halvt så mange spillere. Endnu lettere er det med enkeltmandssport. Især, hvis
man har fødselstiderne.
Jeg vil lige prøve noget nyt, nemlig astrologisk
time-coaching til holdet. Når der er spændinger i kamphoroskopet kan det ofte
svare sig at losse en bold ind i målfeltet eller bare skyde så det brager ind
mellem venner og fjender og så håbe på et mirakel. Mål scores nemlig ofte på
spændinger. Der kan indøves en detalje, der kan snyde modstanderne. Et godt
tidspunkt at forsøge noget sådant er i perioden 21.10-21.40. Specielt lige
omkring kl. 21.35, hvor DC står eksakt på Pluto. Hvis alle spillere på forhånd
kender et sådant tidspunkt, vil det med fordel kunne udnyttes – selv om det
naturligvis ikke vil virke hver eneste gang, og det kan også give bagslag, hvis
man ikke er påpasselig – men det er ABSOLUT et forsøg værd. Men kør det som en
kontrolleret offensiv, hvor man ikke kaster alle mand frem, men nok dem, der er
aftalt på forhånd – et overraskelsesangreb. Også kl. 21.20 er velegnet til
noget sådant.
De mest sandsynlige scorings perioder er ellers ca.
20.22-20.33 og lige inden kl. 21.00. I 2. halvleg er de den nævnte tidspunkter
og ca. kl. 21.50.
Da det formentlig er første gang, noget sådant finder sted
overhovedet, er der ikke stor sandsynlighed for, at modstanderne får nys om det
– for ellers kan det virkelig udløse noget i kampen, som jo i forvejen er
dramatisk på dette tidspunkt, astrologisk set. Nu forsøger jeg at kaste det ud,
så må vi se, hvad der sker.
Bankkrisen – Max Bank m.m.
Vi har skrevet nogle gange, at det sidste bankkrak slet ikke
er set endnu, og at der vil komme en del fusioner og opløb i den kommende tid.
Senest er Max Bank bukket under, og aktionærerne har mistet alt. Vi har ikke
kunne finde stiftelsestidspunktet for hverken Max Bank eller den forgængere
helt tilbage fra 1800-tallet. Men internetdelen, som skulle være landets først,
skulle være oprettet den 4. september 2000. Det var generelt en meget uheldig
dag med et T-kvadrat mellem Solen, Jupiter og Pluto. Og her i 2011 er Pluto i
spænding til Venus (begge pengeplaneter), og Neptun (opløsning) er i spænding
til Saturn (krise). Det kan næsten ikke være værre, så internetdelen må også
være røget med i faldet – har dog ikke kunnet få det bekræftet. Det kan også være,
den er blevet solgt, men den vil under alle omstændigheder være blevet påvirket
stærkt af det, der er sket med den anden del af banken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar