torsdag den 27. oktober 2011

Kommentarer 43A

Apotekernes monopol

Plutos gang gennem Stenbukkens tegn går det hår for alt, hvad der ikke længere er, som det skal være – og især det, der aldrig har været som det skal være. Herunder diktatorer, monopoler, grådighed og decideret kapitalisme.

Det begynder ofte med en slags civil ulydighed eller demonstrationer, der tager til i styrke, efterhånden som energien vokser – hvad der kun kan ske effektivt ved, at universet på forhånd har gødet jorden, fordi de pågældende forhold har nået udløbsdatoen. Så bliver det også meget lettere at løbe en protest eller en aktion i gang. En enkelt apoteker er fx nok til at starte en hel bevægelse. Vi vil komme til at opleve, at apotekeren i Uldum vil sætte en hel aktion i gang på landsplan. Det var ham, som ganske selvbestaltet besluttede at oprettet afhentningssted i Matas. Den lille aktion vil have støtte fra universet, og sættes en bevægelse i gang fra andre apotekeres eller fra Matas´ side, så vil det brede sig som en steppebrand. Og hvis det bliver nødvendigt med lovgivning på området, så vil hele regeringsapparatet stå i universets tjeneste til den tid.



Storstrømsbroen lukket for tog – lige efter horoskopet

DSB er igen uheldig, men værst er det med den sølle bro, som nu har slået op til 25 cm store revner. Ifølge lokalarkivet i Vordingborg afgik det første tog fra København kl. 09.25 den 26. september 1937 (Christian X´s fødselsdag). Det ankom til Vordingborg kl. 11.05 og indvielseshøjtideligheden begynder kl. 11.25. Og så det vigtigste astrologisk er, at snoren sprænges kl. 12.10 af den første bil.

Horoskopet for dette tidspunkt er broens fødselshoroskop, og her har Pluto i de sidste to år været på spil. Det er dødens planet, og lige nu er broen naturligvis kun halvdød, idet det kun er togtrafikken der er stoppet. Det passer meget fint med DSB´s horoskop i denne tid. Pluto har været i spænding til både Solen og MC. Aspektet er helt slot i begyndelsen af november, så broen er sikkert færdigrepareret senest i midten af november, selv om Pluto godt nogle gange kan give langtidsvirkninger på grund af dens enorme styrke.



FCK-Brøndby

Torsdag er der pokalkamp af den klassiske slags. FCK skulle have haft hjemmebanefordel, men har måttet afstå fra den, da der skal være technofest i Parken. Det har givet lidt ståhej før kampen, men nu er det løst på bedste vis.

Jeg vil tro, at FCK vinder en smal sejr, men det er ret usikkert, da man i et kamphoroskop skal kunne sondre mellem hjemme- og udebane. Kan dog give nogle clues:

1. halvleg bliver virkelig begivenhedsrig med fixpunkter kl. 20.15, 20.25, 20.30, og 20.45. Afslutningen af 1. halvleg kan være kaos. Der kan falde mål potentielt på alle de tidspunkter, men det er nok for meget forlangt, så det er andre dramaer, der udspiller sig. Ikke nødvendigvis kønt at se på, men der er smæk for skillingen. Der kan falde et mål i starten af 2. halvleg og i afslutningsfasen omkring 21.40, men den er mere usikker, da Saturn er inde over. Den står for krise og stilstand, så det kan blive en rodet afslutning, men jeg tør ikke binde an med at spå om den kamp, vil i stedet lære af den.





FCK-FCN

Jeg skrev på forhånd, at kampen mellem FCK og FCN ville blive en gyser. Men den blev det på en anden måde end forudset, i det FCN - ikke mindst på grund af FCK´s hårde kamp i sidste uge – satte sig på kampen fra start, og endte faktisk med at ydmyge FCK foran deres trofaste hjemmepublikum. Det tjener dog til hjemmeholdets ære, at de ikke fik hverken gule eller røde kort af den grund. Det kunne de sagtens have fået, og astrologisk set skulle der ikke ret meget til. Men et hold kan altså sætte sig så meget på en kamp, at modstanderen mere eller mindre opgiver ævred. Især er horoskopet i kampens sidste 10 minutter gyseragtigt. Her scorede københavnerne til alt held for dem selv. De måtte dog – ud over en ydmygelse og tre mål – indkassere deres eget publikums mishagsytringer. Descendanten var på vej hen over Pluto og udløste aftenens kæmpespænding, t-kvadratet mellem Månen, Pluto og Uranus, så der opstod et storkvadrat – den største spænding, et horoskop kan indeholde, og det gik så ud over et hjemmehold, der var slidte af ugens kamp i Euro-league. Og for at det ikke skal være løgn, stod den anden hovedakse (MC/IC) i spænding til både Mars, Venus og Merkur. Den kombination havde jeg ikke haft tid at bore i, men det er her, man skal gøre, som jeg anbefalede landsholdet til kampen mod Portugal. Men de gjorde det bare meget smartere. Læs om denne kamp her på bloggen. Den blev et studie i horoskopets effektivitet, hvad angår mulige scoringstidspunkter. Hvis det forstsætter sådan, vil det blive noget lettere at forudsige visse kampresultater. Alle tre mål blev scoret i de potentielt mulige scoringstidspunkter.

Ved det første mål i gårsdagens superligakamp, kl. 19.22, fik MC hele 4 aspekter. Ved det andet mål fik AC to, men MC kun fik et eksakt, men den red stadig lidt på bølgen af de mange aspekter fra det første mål. Så gik det helt grassat ved det 3. mål. Her fik AC hele 6 aspekter, men MC måtte nøjes med 4. Det var næsten lige så vildt som ved det sidste mål, trøstmålet til FCK, som på grund af aspektet til Jupiter fra AC blev scoret af en udlænding – Dame N´Doye.

Jeg går hurtigst muligt i gang med nogle af resultaterne fra Champions League fra sidste uge samt kampen mellem Manchester United og Manchester City, hvor United blev decideret ydmyget på egen bane – det var med et 1-6 nederlag endnu værre en for FCK. Det er sådanne kampe, men virkelig kan lære af, hvis man vil være god til at spå om kampresultater.



NU er det slemt at være socialdemokrat – en gyser

En ting er, at partiet fortsat styrtdykker i meningsmålingerne. Noget andet er, at en narkotiltalt fra Køge har erkendt at have forbindelse til højtstående rockere, men nægter hårdnakket at have haft noget som helst med socialdemokrater at gøre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar