Lagt på bloggen i ugens løb
- Serien om ulykker, der kan hjælpe med til at mindske deres antal
- Billeder af Venus, Månen og Jupiter over København
- Skattesag, Folkertinget og AstrologiHuset
- Svensk prinsesse
- Ringen sluttet, hurra
- Kommentar fra læser om Plutos effekt
- Og så en del sport
Kommer bl.a. på bloggen i ugens løb
- Den hollandske prins og kongehus
- Den tyske præsidents afgang
Ugen, der kommer
Der er ikke de helt store temaer i denne uge, men noget er der. Solen, Pluto og Jupiter er inde i en meget positiv trekant med både dybde og vækst på programmet. Så er der Venus, der er i opposition til Saturn og kan hæmme den materielle vækst. Spændingen er afspændt af Neptun, så den personlige vækst skulle være godt sikret. Til slut vil jeg nævne konjunktionen mellem Merkur og Uranus, der bliver tættere og tættere i ugens løb. Den er dog først helt eksakt i begyndelsen af næste uge, men den vokser alligevel i virkning i ugens løb. I slutningen af ugen er Solen og Mars på kollisionskurs og kan gøre, at temperamenterne kommer i kog, og at der skal knokles mere end sædvanligt på jobbet eller derhjemme.
Mandag er Månen i konjunktion med Jupiter, specielt tidligt om morgenen. Det vil derfor være svært at få det forkerte ben ud af sengen. Man glæder sig ligefrem til at stå op til en god og vækstbetonet dag.
Tirsdag står Månen flot til Merkur og giver et meget fint informations- og kommunikationsflow.
Onsdag byder på stor opfindsomhed grundet Månens fine aspekt til Uranus, MEN den er også i spænding til både Solen og Neptun, der kan give komplikationer og følelsesmæssig forvirring. Især tidligt på dagen
Torsdag kan temperamenter komme i kog med Mars-spænding fra Månen
Fredag er ret problematisk, for der er en del spændinger. Helt galt går det nok ikke, for Månen er med i en stortrigon til Neptun /(fantasi) og Saturn (fornuft, tålmodighed). Dette er heldigt, ellers kunne det have gået helt galt, da alle de i indledningen nævnte spændinger er aktive. Og Månen er i spænding til både Merkur (kommunikation) og Uranus (utålmodighed, opfindsomhed, rastløshed).
Noget er af samme sker lørdag, men her er Månen perfekt aspekteret til både Mars og Solen. Dog er den midt på dagen i spænding til Pluto, så her kan dagen desværre ligne gårsdagen, især hvad angår nye projekter, der sættes i gang.
Søndag: Igen noget af det samme som de seneste to dage på grund af Månes spændinger til Venus og Saturn, især om aftenen.
Ny fødselsattest på Obama?
På internettet fandt jeg et bilede af en fødselsattest på Obama, og den er kenyansk! Der står de samme oplysninger, hvad angår dag og tid, men fødebyen er nu Mombasa! Det nye horoskop ligner meget mere den Obama, vi kender. AC står ganske vist i samme tegn, Vandbæreren, men nu er den pludselig aspekteret, hvad den ikke var i det andet horoskop. Ikke mindst trigonen til Venus lyder sandsynlig med al hans personlige charme og sangstemme.
Det, som jeg synes, ser underligt ud, er, at man i Kenya i 1961 skrev fødselstidspunkt på fødselsattesten. Det troede jeg ikke, man gjorde overhovedet. Det gør man ikke i ret mange lande, men måske kan der findes et par stykker af slagsen. Men det var jeg i hvert fald helt uvidende om. Så kender du nogle fra Kenya, er jeg meget interesseret i at få lige netop den oplysning.
Der er også den krølle på historien, at den fødselsattest, Obama tidligere har vist til pressen, ligner noget af et falsum – ligner en fotokopi eller noget der er scannet. Det kunne naturligvis også være helt o.k., hvis originalen er blevet væk. Det ville være spændende at vide, om den nye attest er ægte. Se linket her:
Serie: Trafikulykker
Så skete det igen, tre unge mennesker blev dræbt i en trafikulykke ved Tjæreby syd for Roskilde. Det skete omkring kl. 3.30 den 26. februar 2012. De har sandsynligvis kørt alt for stærkt med et horoskop, hvor Mars (speederen) og Saturn (bremsen) begge er i meget stærke spændinger. Mars står i 8. hus (død) i spænding til AC og trafikplaneten Merkur, der står i trafikhuset (3. hus) – endda lige på husspidsen! Merkur er også i spænding til AC. I 3. hus finder vi endvidere en Måne/Venus-konjunktion, der står i spænding til skæbneplaneten Saturn i en aksebundet opposition. Det er virkelig meget klart, at man skal passe på med sådanne horoskoper. Derfor informerer vi om farerne i denne serie, så astrologi-interesserede har mulighed for at følge med i de farer, der lurer i dagligdagen.
AG Københavns vigtigste kamp nogensinde – send lys
Desuden er det den vigtigste kamp i dansk klubhåndbolds historie, derfor vil jeg bede alle om at sende lys til det, der er på vej til at blive det bedste klubhold i verden. Sidst slog de Montpellier på udebane, og tak for lyset i den kamp, som vi ellers godt kunne have tabt snævert astrologisk set. I dag gælder det kampen mod verdens nok stærkeste hold i øjeblikket. De fører også puljen, så vi SKAL vinde for at blive nr. 1.
Dagens kamp mod TWH Kiel spilles i dag kl. 17.00 i Brøndbyhallen, og havde kampen skullet spilles kl. 16.00, ville vi helt sikkert have vundet med AC-hersker i 7. hus. Det kan vi måske alligevel, og i hvert fald når vi sender lys! Men der er lige et par hurdler, der skal klares. Vi skal spille med kløgt i dag på grund af Jomfru-AC. Her hersker Merkur, og den står i 8. hus i Fiskene i spænding til Mars – dog heldigvis et aftagende aspekt. Men den står i det intuitive Fiskenes tegn, hvor analyseplaneten ikke har det alt for godt. Heldigvis er den er i harmoni til MC.
Udeholdet (DC) er også meget under indflydelse af Fiskene. Idet både Solen og Neptun står her, endda i konjunktion med hinanden. Men de er meget harmonisk aspekteret begge to, og det er her, den største fare lurer. Hvis tyskerne bruger deres fantasi, bliver det meget svært for AGK. Neptun står for flowet i spilet, og det hold, der er bedst til dette, vinder. Der skal også fantasi og kreativitet til. Neptun er også det at sende lys, og gør vi dette i tilstrækkeligt omfang, så kører vi med klatten. Men nogen stor sejr bliver det ikke til. Mars står i 1. hus, men svagt aspekteret, derfor kan det knibe med viljen for hjemmeholdet - endnu en grund til at sende masser af lys. Perioden hen mod slutningen af første halvleg, hvor DC står på Solen, bliver helt afgørende. Her skal Kiel standses med alle midler, ellers scorer de en hel del mål der – det er lige i minutterne omkring kl. 17.30. Plus/minus ca. 5 minutter. Også minutterne omkring kl. 18.25 er kritiske, så send specielt meget lys i de to perioder. Især i den sidstnævnte periode kan vi få udvisninger på grund af for hårdt spil. Der er en meget hektisk periode, hvor vi gerne skulle være foran, inden vi går ind i den, ellers bliver det meget svært.
Michael Laudrup
Nu er Laudrup fri på markedet som træner, og jeg vil bestemt tro, at han vil vælge Spanien. Allerhelst Barcelona, fordi den by er optimal for ham ifølge astrogeografien. De rigtige linjer går lige gennem Barcelona-området. Men når de gør det, gælder det på en måde hele landet, så vi må se, hvad han vælger. Det er klart, at hans cv nok ikke rækker til et af verdens bedste klubhold endnu, så logisk set bliver det en anden klub, fx Villareal eller en naboklub til FC Barcelona.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar