onsdag den 15. februar 2012

Tag så den krise!

Ulvetider

Hvad skal vi dog gøre?

Pressen forvirrer danskerne godt og grundigt ved ikke at pinde det godt nok ud, når der jongleres med tal og tilstande. Økonomiske eksperter bliver f.eks. spurgt, hvad de vil råde til: At spare eller at få gang i plastikkortene. Forvirringen opstår, fordi stort set alle er enige om, at kriser behandles med vækst, som er løseordet over alle løseord. Det er naturligvis helt korrekt, at man så løser krise helt ellert delvis, hvis alle bruger løs. Men gør

Vi dette i den nuværende situation, er der nogle bivirkninger, vi bør være helt klar over, især hvis man op tager et rentetilpasningslån med fx sikkerhed i friværdi i ejendom. Hvis man så glemmer at spare op til den tid, hvor renten med garanti vil begynde at stige, så er Fanden løs i Laksegade, og man er pludselig konkurstruet, fordi man tidligere holdt rentefest.

Tilpasningslånene har en noget dyster baggrund. Bag lånene ligger altid obligationer, og disse er plaget af gældskrisen. Når visse lande, som Ungarn netop lige har gjort det, beder IMF om hjælp, så får det renterne til at piske op. Det er netop sket i Frankrig og Spanien. Men de fleste danske boligejere er helt ligeglade med den europæiske gældskrise, så de hiver de hurtige gevinst hjem på fx de såkaldte F1 lån, der løber i et år, og her er renten nu helt nede på 1,3 %. Det vil sige, at den reelt er negativ, når omkostninger skal med. Derfor hæver bankerne renten med nogle procent, når de låner ud. Men det er stadig historisk billigt.

Nuvel, renten bliver nok meget lav i et stykke tid endnu, men det er en meget følsom mekanisme, som kan medføre, at renten om et par stiger markant, og når man har satset på lav rente i en vis periode, så har vi balladen, hvis den stiger, og det gør den på et tidspunkt, især om 3-4 år, når Uranus er væk fra spændingen til Pluto.

Jo, krisen vil fortsætte i nogle år endnu, i første omgang 3-4 år. Det er meget muligt, at man endnu en gang kan løse krisen ved at øge forbruget, men det er halsløs gerning, hvor man tager hele jordkloden som gidsel.



Tag så den krise

 Vi vil helst ikke indse det, men bliver nødt til det. Kriser er en decideret forudsætning for en fremadrettet, sund udvikling. Vi kender det fra overgangsperioderne i vores liv, trodsalder, pubertet, klimakterium, som alle er forudsætninger for en fuldt og helt liv. Gennemgår vi ikke disse stadier, så er det fordi vi ikke har levet længe nok til det. Og det er jo ikke noget godt alternativ.

Vi kan lige så godt tage det helt store opgør nu, når det nu kommer alligevel. Så er der mulighed for et mindre brag end det, der så helt sikkert kommer, bare lidt senere. Og endda med fornyet styrke, så der er reelt ikke noget alternativ. Kun vores uvidenhed får os til at tro og håbe, at der er et positivt alternativ, men det er der ikke. Men vi vil helst ikke se problemerne afgørende i øjnene og styrer dermed lige lukt imod kollapsen, som så vil komme i 2014-15. Men senest i 2023, når Pluto forlader Stenbukkens tegn.



Kriser giver mulighed for at få rettet de strukturelle fejl i vores økonomiske system, som ellers aldrig vil blive rettet, fordi vi har vænnet os til dem og næsten blevet afhængige af dem. Fejlretning er en fantastisk tid at foretage sig under en krise, men igen: Alle vil tilsyneladende ikke tage tyren ved hornene. Man håber på, at krisen driver over af sig selv, og undladelsessynder er noget af det værste.

Vi kan derfor se frem til et af de helt store brag, for Grækenlands kan fx ikke holde til 2023, hvor Pluto skifter tegn. For det første siger deres horoskop, at de i hele perioden vil være afhængige af støttepakker, hele tiden, for den første forslog som en skrædder et vist sted, som vi skrev lige fra starten. Og for det andet vil det påvirke EU´s økonomi meget negativt, også vil støtten ophøre på et tidspunkt, hvor krisen i Middelhavnslandede allerede har anrettet så store skader, at de er uoprettelige.



Februar-marts 2012

Vi skrev forrige år, at netop februar 2012 ville blive en afgørende måned økonomisk set. Den er ikke forbi endnu, men Danmark har fået en kraftigt løftet pegefinger på grund af vores sårbare økonomi. Den er ganske vist meget værre mange andre steder, men nu skal Vestager i gang med at skrive en rapport om specielt den enkelte danskers meget store personlige gæld, som kan udgøre en fremtidig trussel, medmindre der gøres noget. Nu skal Margrethe III så i gang med at formulere en handlingsplan for vores personlige gæld. Så det sidste ord er ikke sagt i krisens tegn.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar