Ugen, der kommer
Ugen er præget af to konjunktioner: Venus/Uranus og Sol/Merkur. Da det sker i hhv. Vædderen og Vandbæreren er der virkelig fart over felter, i både tanke og handling.
Mandag har vi ud over konjunktionerne nogle spændende aspekter fra Månen i timerne midt på dagen, nemlig en spænding til Saturn, der giver alvor, og en trigon til Venus og Uranus, der giver nydelse og originalitet.
T9irsdag har vi eksakt fuldmåne omkring midnat, men her sover de fleste og undgår derved måske de følelsesmæssige udsving, fuldmåner kan have. Der kan dog blive tale om en urolig søvn.
Onsdag er månen dels i spænding til Neptun først på aftenen, hvor der kan opstå følelsesmæssig forvirring, men det afklares dog delvis af det harmoniske Saturn aspekt til Månen.
Torsdag er Månen midt på dagen i harmonisk aspekt til Pluto og giver følelseslivet dybde og intensitet. Lidenskaberne kan let komme i kog.
Fredag morgen står Månen sammen med Mars og giver temperamentsudladninger. Dog er de nogenlunde kontrollerede, da det sker i Jomfruen.
Lørdag nat og formiddag er Månen i stærke spændinger. Først til Uranus og Venus i nattetimerne, derefter til Pluto midt på dagen. Det giver uro og utålmodighed. Man skal ikke handle hurtigt, selv om man gerne vil.
Søndag er Månen om aftenen i konjunktion med Saturn, og det giver fornuft og tålmodighed, også afklaring. Man forbereder sig til mandagens indsats. Ugens roligste dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar