mandag den 30. april 2012


Bowling

Nu har vi skrevet så meget om fodbold og håndbold, at vi må have lidt med om noget andet, nemlig bowling.

En læser, Anni Raun, vidste på forhånd, at hun ville vinde en turnering som bowlingspiller. Hun har en god intuition, og vi har beskrevet hendes evner i 2003 i Astrologiskmagasinet HOROSKOPET, hvor vi bragte en artikel om vigtigheden af at sende lys til sit hold. Anni Raun var et eksempel på dette, og ved VM i Ishockey i Tampere i Finland formåede lilleputnationen Danmark at spille lige op med stormagten Canada med ca. 80.000 aktive ishockeyspillere (DK har ca. 4.000). En fantastisk præstation dengang, og det var måske afgørende, at Anni Raun gik ind og var reservemålmand. Astrologisk set stod kampens MC den 2. maj 2003 kl. 16.00 i Turku lige på Danmarkshoroskopets Sol, så det var virkelig gunstigt. Vi havde i åbningskampen spillet fantastisk og slået USA, og nu ventede Canada. Det skulle vise sig at give genlyd i den samlede sportsverden. Anni sendte lys ned over målmanden, så han kunne lave de mest fantastiske redninger, og vi fik uafgjort med verdens stormagt i ishockey.

Læs mere om det i det ældre nummer af HOROSKOPET: Nr. 3/2003, som kan købes billigt på www.astroshop.dk


Nu til bowling – Anni mester for første gang

Søndag den 29. april kl. 11.30 i Tårnby skulle der spilles om unionsmesterskabet i den frie bowling union, og herfra gik otte kvinder videre, herunder altså Anni Raun. De bragte det indledende resultat med sig i finalen, som blev spillet fra kl. 14.00, og Anni spillede på bane 1. På bane 3 spillede en ung pige, som var spillet færdig og lå som nr. 1, hvor Anni endnu manglede 9 og tiende rude. Anni sagde til sin veninde og makker, at en firedækker kan man komme langt med, dvs. hun ville afslutte med 4 strikes. Som sagt, så gjort, og Anni kunne kåres som vinder. For lige at sætte kronen på værket, blev medspilleren nr. 2 foran den unge spiller, som ellers lå til at vinde. De var ikke til at ”skyde” igennem! Erfaringen sejrede - Anni er født i 1950…

Miraklet skete, og Anni vandt sit første mesterskab nogensinde i den frie bowling union. Hun vandt med 15 kegler. Hun har spillet bowling i snart tre årtier og redigerede engang sport på DRTV. Så fik hun af sin astrolog (det er også mig) at vide, at hun ville egne sig som healer og clairvoyant. Og på daværende tidspunkt var den tilhørende planet Neptun aktiv, og den betyder næsten altid, at man mister interessen for sit arbejde – eller jobbet kan miste interessen for én. Hun sagde op og begyndte en ny tilværelse. Typisk Neptun, med dertil hørende Pluto.

Behøver jeg at sige, at AC/DC-aksen smøg sig hen over oppositionen mellem Mars og Neptun (healing, clairvoyance), da finalen gik i gang kl. 14.00. Den bedste healer vil vinde på et sådant tidspunkt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar