søndag den 1. april 2012

Kommentarer 14, del 2 + ugehoroskoper


Tjen penge på at give gaver
Som ny abonnent får du lige nu hele 3 års- eller fødselshoroskoper til dig selv eller andre (værdi: min. 600 kr.), hvis du abonnerer for 260 kr. for 2012. Du tjener altså penge på at abonnere, samtidig med, at du får givet gode gaver til dig selv eller andre.
Personlige børnebøger
En anden god gaveide er vore personlige børnebøger, hvor barnet skrives ind i et eventyr. Bøgerne kan levers med et sødt minihoroskop. Se www.astroshop.dk

Der er nu sat horoskoptegninger på bloggen i artiklen om Murphys lov.

Værsgo, her er et link til intro af forbindelsen mellem Mayaerne og den vediske tradition:






Ugen, der kommer

Ugens tema er så afgjort T-kvadratet mellem Venus, Mars og Neptun, som bliver mere og mere eksakt i ugens løb. Venus medfører, at der bliver brugt en del penge, og at man godt kan komme op at køre, hvis man tager chancer. Det skal man helst ikke gøre på nogen måde. Tingene skal tjekkes, og helst flere gange.

Man skal heller ikke foretage hurtige handlinger, da både Mars og Merkur går baglæns. Så skal man tænke over tingene og gerne meditere hver dag, det vil tage toppen af spændingerne og give ro, som man ikke kan få nok af i denne uge. At gå caminoen eller gå i biffen er gode forslag - for ikke at tale om at gå små ture, gerne i Guds frie natur. Så kan man få oplevelser og slappe af, samtidig med at det er sundt.

Mandag står Månen i Løven, og man vil gerne være noget stort eller gøre noget stort. Man gør nu ikke alt for store armbevægelser.
Tirsdag udløser Månen T-kvadatet, og det giver uro, hvor temperamenterne kan komme i kog over økonomi og værdier i det hele taget. Gør ikke noget overilet.

Onsdag er det lidt af det samme, men nu går Månen ind og danner en stortrigon sammen med Jupiter og Pluto, og det er ugens bedste dag, især hvis man skal noget vigtigt på det fysiske plan. Det er ekstra godt, at Merkur går direkte igen efter 3 uger i bakgear. Det sker kl. 12.12.
Torsdag er spændingerne der stadig, men sidst på eftermiddagen og først på aftenen er der et meget behagelig aspekt mellem Månen og Venus, der signalerer, at nu kommer der nogle dage med ro og hygge.
Fredag er der fuldmåne ved 22-tiden, hvad der godt kan give en urolig nattesøvn, især fordi den falder sammen med det nævnte T-kvadrat. Faktisk er der her hele to T-kvadrater, idet Månen også er med i et til Uranus, Pluto og Solen, og det er hen over hele dagen. Det kan godt blive en heftig omgang, så tag ingen risici andre end de meget små. Godt det er helligdag. Folk kan have en tendens til at blokere, men tag det roligt, og hvis der kommer en efterfølgende mulighed for at få talt ud om tingene, så tag den, men også stille og roligt, så man ikke risikerer, at tingene eskalerer.

Lørdag står Månen lidt over middag i eksakt konjunktion med Saturn, så NU skal der være faldet næsten total ro over tingene, ellers dur det ikke.


Søndag er næsten det samme som lørdag, men omkring kl. 18 er Månen i spænding til Jupiter, og her skal man agte sig for overmod og alle andre overdrivelser.





Påsejling af jernbanebroen i Ålborg
Vi har nu fået det eksakte tidspunkt, og det var kl. 22.26. Det ændrer ikke så meget ved tolkningen, men det er kommet frem, at det finske skib sejlede for hurtigt, og det stemmer fint. For er der noget, en retrograd Merkur ikke kan lide, så er det for højt tempo. Alting skal helst foregå i luntetrav, hvis en baglæns Merkur skulle bestemme.

Klima- og energiaftalen

Den 22. marts kl. ca. 15.15 blev der enighed om den store aftale. AC står i Jomfruen, hvor Merkur hersker, og den er retrograd. Vi vil derfor komme til at opleve, at aftalen ikke holder fuldt ud i præmisser. Især fordi Merkur står i konjunktion med både Solen, Månen og Uranus, og alle er i spænding til Pluto. Måse er det de økonomiske forudsætninger, der brister. Og de fire planeter i tæt konjunktion står i 8. hus (store penge). Enten er der ikke penge nok til at holde aftalen på sporet over tid, eller også viser det sig, at det blev meget dyrere end antaget at gennemføre den.

Fredag den 30. – farligt forlig
Den dag var der mange spændinger på himlen, så det var godt, at Århus-demonstrationen ikke foregik fredag. Det kan blive slemt nok i dag med Sol/Pluto-spændingen, men fredag kunne være blevet direkte katastrofal.

Noget mere fredeligt – og positivt opmuntrende - så det ud på overfladen, da man den 30. marts 2012 – og så på Troels Lund Poulsens fødselsdag - i Bella Center indgik det store euro-forlig, hvor man fik stykket en sikkerhedspulje på ca. 800 milliarder euro sammen – svarende til ca. 5.970 milliarder kr. Men der er grund til den allerstørste agtpågivenhed, når aftalen kom i hus på så store spændinger, som tilfældet var. Der er fare for, at det var et af finanshistoriens største bluffnumre, dog med en meget positiv hensigt.
Enten holder foranstaltningerne ikke, fordi det er et utilstrækkeligt beløb. Eller også løber et par lande fra aftalen – af økonomiske grunde! Og så følger flere måske efter, eller man er nødt til at lave en ny, ”devalueret” aftale. Jeg tror på det første, men der er under alle omstændigheder tale om bristende forudsætninger og talmagi for at signalere, at investorer roligt kan foretage investeringer i lande som Spanien, når der er vist vilje til at støtte og bakke op med den ”store pulje”. Måske er der endda fiflet lidt med tallene/beløbene.
Det er en slags kejserens nye klæder, for en meget stor del af beløbet kommer fra en i forvejen eksisterende, midlertidig redningsfond, EFSF. Eurolandene overfører (i et år) 1490 milliarder kr. fra EFSF, og i et år lægger dem oven i de 3720 milliarder kr., som nu er i den nye permanente redningsfond, kaldet ESM. Derved indregnes de 760 milliarder kr., som både eurolandene OG Danmark i forvejen har udlånt til Grækenland, Irland og Portugal – og vupti, så går regnestykket op. Hokus, Pokus, Filiokus – og helt (Portu) galt.

Der er ingen ”nye” penge i det store beløb. Lige så surrealistisk som den østrigske ”sandsigerske”, vist nok landets  finansminister, som på ”smukkeste”, symbolske vis, lækkede forligsbeløbet inden pressemødet, som derefter blev aflyst. Typisk Pluto. Man kan ikke stole på hinanden, og det blev endda udstillet af en person, der meget gerne ville promovere sig SELV – noget af et stunt.
Spørg gerne astrologien en anden gang, før et møde planlægges, og stol ikke på magien – altså talmagien. Nu bliver det spændende at se, om der er en holdbar effekt – hvad jeg ikke tror. Og ikke kun en positiv tendens, som holder sig i lidt tid efter det møde, der i stedet kan vise sig at være fatalt - eller i bedste fald virkningsløst på sigt. Hvad jeg tror.

Der er dog lige den krølle på det hele, at det mulige opsving, der er i gang nu, kan få det til at SE UD, som om aftalen virkede. Selv om vi i disse spalter har set krisen komme for at få ryddet op, så kan det naturligvis ikke helt udelukkes, at det på mærkværdig vis lykkes at redde væksten hjem en gang mere, men i så fald ER det også den sidste gang, når den er gal med hele fundamentet i den måde, vores økonomiske system er skruet sammen på. 

Jeg skulle hilse fra Pluto og sige, at jeg ikke er den eneste, der har den holdning. Det har den nemlig også selv.

Mastodonternes fald

Som vi tidligere har beskrevet vil Plutos gang gennem Stenbukken uundgåeligt virke transformerende på både det enkelte menneske og større sammenhænge som storkapital og mammutorganisationer og  -virksomheder. De vil vise sig meget sårbare, især de organisationer, der som f.eks. DONG får besøg af Pluto i perioden 2008-23/24. Det vil sige alle personer og organisationer – ja, alle forløb – der er startet i Vædderens, Vægtens, Krebsens og Stembukkens tegn. DONG er Vædder fra den 27. marts 1972 – stiftet som Dansk Naturgas. Det vil sige, at DONG i de seneste to år har været igennem en Plutospænding.
Personfnidder er som ofte før den udløsende faktor, men naturligvis ikke den grundlæggende faktor her. Noget SKAL jo udløse en udvikling, og DET er det mest interessante. HVEM og hvilke fysiske mekanismer er ikke særligt interessant. Men det er det, der mest interesserer pressen. Der skulle et fyringsdrama til af dimensioner for at sætte skred i tingene. Et drama, hvor den eneste større fejl var, at formand Schur lod det hele foregå for åben skærm, sikkert på grund af den dårlige (også astrologiske) kemi mellem de to personer. Det er nærmest surrealistisk, så mange spændinger, der er mellem deres planeter. De to har helt sikkert været sammen i tidligere liv og har fået skabt en situation, der skulle vise sig at blive udløst på denne måde. Intet kommet ud af intet, alle vore oplevelser i dette liv er skabt på grundlag af tilsvarende forløb i tidligere liv, og som så udlignes nu. Så må vi se, om det vi har set indtil nu rækker, hvad jeg ikke tror. Men en ting er sikkert: Alle regnskaber skal gå i nul en skønne dag, også karmaen mellem de to herrer – kamp- og oliehanerne. Kampen rev endda et par skurke mere med, som vi kan kalde firebanden. Det hele er nu blevet til fyrebanden, hvad der jo er meget apropos for et fossilt fyringsfirma som DONG, som kom ud i en fyringssæson i utide. Nå nej, ikke i utide, for det var – undskyld udtrykket – energimæssigt på høje tid, at oprydningen blev påbegyndt (Pluto).

Vi har ikke fødselstiderne på de to oliehaner, men deres planeter er ikke så tossede lige nu, så de er egentlig bare mindre brikker i det store, universelle spil, hvor kabalen altid går op til slut, ligesom en god film eller den sæbeopera, som det fremstår som lige nu. Ganske vist en af de alvorligere af slagsen.

Plutos indflydelse går ikke alene en tand dybere – en tand dybere ind i maskinrummet – nej, den vil HELT til bunds. Ikke kun ned til olien, ikke alene helt til Jordens indre, men til universets yderste afkroge. Som ganske vist slet ikke findes, og det er i virkeligheden det, der gør det hele så uoverskueligt for os mennesker. Vi fokuserer på vores analytiske sans og bruger den, hvor vi i stedet burde anvende vores fornemmelse, vores intuition. Så var det aldrig kommet så vidt som til den nuværende situation. Det har desværre også ført til mangel på ressourcer på det åndelige plan, hvad der ikke er underligt, når udviklingen går med så hastige skridt hen mod mere af samme slags: materiel vækst. Åndelig vækst er en by på Mars, og så længe det ikke er den, der er afgørende, vil vi løbe ind i problemer. Det er uvidenhed af højeste karat, vi er vidner til i disse tider. Vi kan derfor ikke undgå surrealistiske episoder som den seneste, for et af de fysiske problemer, vi er løbet ind i, er overbefolkning. Ikke i forhold til selve antallet, for det er som det er, men i forhold til vores egen formåen udi f.eks. at få det hele til at glide på en harmonisk måde i forholdet mellem rig og fattig osv. Her har vi været alt for grådige i vores del af verden, hvad der naturligvis heller ikke er tilfældigt, men et resultat af den karmiske situation.
Det, der er Eldrups største ”forbrydelse” er selvtægt. Han har taget sig den frihed at undlade at informere bestyrelsen om de ekstreme honorarer. Og det faktum, at han selv havde en stor aftrædelsesgodtgørelse hængende, har ikke ligefrem gjort det nemmere at afvise de grådige firebandefolk. Han skulle naturligvis have stået imod, men har helt sikkert overordnet gjort det for firmaets skyld. DONG var på en måde Eldrups barn. Sjovt, at de også gik ind i el-branchen i EL-drups direktørtid!

Han gjorde DONG til en kolossal økonomisk succes, som andre ikke ville have været i stand til. Og for at nå de store mål om havvindmølleparker SKULLE han bruge excellente medarbejdere. De fire var håndplukkede og var de største hjerner på deres (olie)felt herhjemme. Og det er jo peanuts ved siden af Messis indtægter i Barcelona. Og han er kun en enkelt person! Sådan er systemet bare skruet sammen, når vi bevæger os i det fysiske univers med dets markedskræfter: Udbud og efterspørgsel. Det fører uvægerligt til den slags, som også indeholder grådighed. Men når det er muligt at tjene så mange penge, så vil den menneskelige faktor også vide at udnytte det.
Schur nedlagde i øvrigt decideret forbud mod, at Eldrup tog nogen form for kontakt til ministeren eller ministeriet. Schur ville sikre, at han havde monopol på den videre kontakt, og det er en uholdbar situation for en direktør. Selvtægten har ikke været graverende, når man sammenligner med forholdene andre steder.

DONG har lidt et tillidstab, som åndeligt set er et nødvendigt tillidstab, da det er et led i en større proces væk fra den fysiske verden med dens fossile brændstoffer over til en blødere verden med havvindmøller, som var Eldrups hjertebarn – ikke Schurs hjertebarn, så nu er DONG banket tilbage til udgangspunktet, og det er kun det første skridt på en lang rejse mod bæredygtig teknologi. Her ville havvindmøllerne have kunnet gøre en forskel, og dem må man måske vinke farvel til med Eldrups afgang.

Nu kommer voldgiftssagen, og den vil sikkert bringe et mere nuanceret billede af baggrunden for fyringssagen.
Avisoverskrifter som ”Fyringsdrama skader DONG” er og bliver overfladesnak, men det er naturligvis ganske korrekt, når man bevæger sig på det logiske, fysiske plan, hvor man fokuserer på den venstre hjernehalvdel. Det viser, hvor kloge vi er, når det kommer til stykket. DONG er egentlig heller ikke skurken, selv om vi er kommet et lag tættere på. Her har vi regeringen, som ejer DONG, hvis øverste chef i realiteten er finansministeren. Han har ikke føling med den daglige drift og skal heller ikke have det, for så fik han meget travlt. Men kan man klandre ham som symbolsk ejer af DONG? Nej, for han er kun symbolsk ejer. Han får en del af sin løn for at lægge navn til ejerskabet, som egentlig er regeringen. Og hvad med den. Den er ejet af (skatte)borgerne, så det hele lander i sidste ende på vores allesammens fælles bord. Og hvem er vi så? Jo, vi er – foruden at være beboere på denne klode – også en del af hele universet. Det er klart, at det bliver ganske uoverskueligt, især fordi vi endnu ikke er kommet længere end til at bruge ca. 10 % af vores hjerne. Vi mangler altså hele 90%, og det er endda de værste. Vi kan først bruge hele hjernen, når vi arbejder med os selv bevidsthedsmæssigt, og det er lige præcis den sjælelige medicin, der kan kurere al uvidenhed og utilstrækkelighed. Længere er den faktisk ikke. Det var bare det, jeg ville sige. Hej!

Den gode, den onde og den virkelig sjove:

Hvad spillede de på direktionsgangen i DONG i frokostpauserne?

-          Firebandecarambole!
       -          Nå, det må vi nu omdøbe til Fyrebandecarambole!

-----

-          Filosofisk

-          Utak er værtens løn!

      -          Ja, men hvad er så værtindens løn?

-          Det er de små stød, værten giver

       -          Hørt, men så må de være vindstød

-          Ding, Dong



De fire i afpresningsbanden – fyringssæson
ELdrup har nu fået sin sidste olie som direktør, og hvis man kan kalde de fire lønafpressere for Firebanden, hvad kan man så kalde formanden og hans håndgangne mænd?

(Olie)fyringsbanden, naturligvis – eller måske fyrbøderne! Anført af Der Fyrer
Var Firebanden ikke blot grådige hyæner – måske endda dingoer?

Jo, eller Dong´oer, måske endda dingo-dongoer…


Endnu en forkert økonomisk prognose fra eksperterne


Økonomiske prognosemagere har det svært og skyder oftest forkert, mange gange helt ved siden af. Det har vi bragt adskillige eksempler på gennem tiden. Det er nærmest blevet normalt at ramme ved siden af, men er de nogle gange i ond tro, hvor de med vilje skyder helt forkert? Det ser grangiveligt sådan ud i den seneste kæmpemæssige prognosefejl, hvor Finansministeriet to år i træk har skudt forkert, hvad angår underskuddet på de offentlige finanser. De har naturligvis en undskyldning, der hedder lav sigtbarhed i en krisesituation. I 2010 var fejlskønnet på ca. 47 milliarder. I 2011 var der en enkelt konto, der var fuldstændig ved siden af, nemlig afkastet på pensionsopsparingen, den såkaldte PAL-skat. Den indbragte hele 37 milliarder i 2011. I december 2010 skønnedes det, at den kun ville indbringe 12 milliarder! Er der overhovedet grund til at lave budgetter, når det kan svinge så meget? Eller ligger der noget mere lumpent bag? Det kunne se sådan ud. Den tidligere regering gik jo til valg på økonomisk ansvarlighed og argumenterede med, at den var bedre end oppositionen til at føre landet sikkert gennem krisen. Det var derfor særdeles bekvemt at kunne slå på et stort offentligt underskud. Det samme er sket efter regeringsskiftet, hvor den nye regering kunne konstatere, at kassen var tom og således tørre problemerne af på den afgåede regering. I 2012 er underskuddet vurderet til ca. 100 milliarder kroner, men det skal nok vise sig at blive væsentlig mindre. There is indeed something rotten in the State of Denmark!

Det ser ikke godt ud med underskud tre år i træk, det giver dårlig energi, men igen: Der er altid en grund til alting! Vi er på vej gennem den helt store transformationsproces, hvor situationen indimellem vil være helt surrealistisk, men : Be quite calm, the Universe is in charge!






 


UGEHOROSKOP uge 14 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk






Ingen kommentarer:

Send en kommentar