søndag den 26. januar 2014

Ugen astrologisk set - 5

Information og tilbud

Messe i Falkoner Center – tilbud til abonnenter på HOROSKOPET
Messen ligger i år fra den 31. januar til den 2. februar. AstrologiHuset deltager igen i år med fire slags prøvebehandlinger (astrologi, tarot, håndlæsning og clairvoyance).
Desuden holder Kirsten Brun og Karl Aage Jensen foredrag om astrokarmisk clairvoyance lørdag kl. 15.00, og Kirsten tilbyder karmisk clairvoyance på husets stand lørdag kl. 16.00-18.00 samt søndag 12.00-18.00. Du kan også møde Annelise Lundgaard, Marie Pedersen, Dorritt Grønager, Camilla Reland og Sonja Christensen som prøvebehandlere. Astrologerne er som vanligt de uforlignelige: John Finding og Esben Junker.
Årets tilbud: Som abonnent på Astrologimagasinet HOROSKOPET får du prøvebehandlinger til halv pris. Normalprisen er 200 kr., men abonnenter på bladet får det for 100 kr., også hos Kirsten. På messen kan der tegnes abonnement til 240 kr. for et år (tilbudspris).

Tirsdag d. 28.1.2014 kl. 18.30 – 21.00 Foredrag i AstrologiHuset v/Lalitah Tine Kaalund
Hvordan fungerer jeg med min særlige sensitivitet?
Lalitah er selv særlig sensitiv og vil her dele ud af sin tilegnede viden. Mange sensitive har svært ved at føle sig tilpas i samfundet, på arbejdspladserne, socialt - og oplever ofte at føle sig forkerte og ikke accepterede som de er. At være særlig sensitiv behøver ikke være en byrde. Særlig sensitivitet er en gave og en styrke. Med simple redskaber er det muligt at åbne for dit fantastiske potentiale og finde din rette vej.
Dette foredrag er for sensitive voksne samt forældre til sensitive børn. Pris: 180 kr.
Tilmelding på: e-mail: Lalitah@awareness-institute.net
Lalitah er AscensionTouch healer, life- og business coach, meditator og uddannet socialrådgiver - og arbejder med grupper og enkeltpersoner i Tyrkiet og Danmark.

For yderligere info: Website: www.awareness-institute.net

Bøger fra antikvariatet i AstrologiHuset
Der kommer hele tiden nye bøger til antikvariatet. En del giver vi videre gratis, og de kan afhentes i vores gratis-reol. Andre kommer i vores 20 kroners marked eller 50 kroners marked. Endnu andre sælges til varierende priser. Her kommer ganske få eksempler på de mange 20 kroners bøger samt bøger til forskellige priser. Alle bøger i god stand.
20 kroners marked
Libra: Lærebog i Astrologi
T. Saraydarian: Psyke og psykisme 1 og 2 (40 kr. i alt)
Schulman: Karmic astrology
Mayo: Astrologi
Sallert: Dit stjernetegn
Erik Hesser: Astrologiens ABC
Birgitta Hansson: Astrologiens grundbog
Marie Jørgensen: Det astrologiske livshjul
Lejla Lindholm Christensen: Astrologi og penge
Marie Jørgensen: Min vej til clairvoyance

Greene: The astrology of fate
Forskellige bøger om de enkelte stjernetegn, fx Derek og Julia Parkers fine bøger
Sri Aurobindo: Moderen

Bøger til varierende priser
Hjelmborg/Kirsebom: Øjebliksastrologi 50 kr.
Per Kærgaard m.fl.: Astrologiens ide 60 kr.
Kristian Kristiansen: Det ukendte Danmark 50 kr.
Dyer: Forny dig selv 90 kr.
Lars Thomas: Det mystiske Danmark (indb., meget flot): 70 kr.
Therese Jacobs-Stewart: Vejen mod lykke og visdom (indb.) 80 kr.
Bear Heart: Vinden er min moder (indb.) 70 kr.
Walsch: Guddommelige samtaler 1. bog: 90 kr.
Mindell: Shamanens krop: 50 kr.
Karlsen: Kinesisk lægekunst 50 kr.
Dampier-Jeans: Mellem to verdener 70 kr.
Dampier-Jeans: Mit liv med ånderne 70 kr.
Steen Kofoed: Livet i døden 60 kr.
Ulrikkeholm: Det magiske rum (indb.) 70 kr.
Maria Cervera: Sten og sjæl (Indb.): 90 kr.
Kofoed/Krarup: Sjælens univers: 60 kr.
Anne Lise Dresler: Yoga 50 kr.
Paul Mahler Dam: Skriften på himlen 50 kr.
Jesper Bay-Hansen: Recepten på lykke: Normalpris 249 kr., NU 119 kr.

Bøger fra boghandelen - Brandudsalg
Arroyo: Astrologi, karma & transformation: Oprindelig pris 399 kr., NU 99 kr.
Thomas Pedersen Apath: Det sideriske solarhoroskop: Normalpris 348 kr., NU 148 kr.
Liz Greene: Os imellem: Normalpris 99 kr., NU 50 kr.
Karen Boesen: Anvendt astrologi: Normalpris 348 kr., NU 79 kr.
Kirva Rahbek: Mit liv genoplevet i horoskoper og erindringer. Normalpris 165 kr., NU 50 kr.
Paul Mahler Dam: Min sjæls rejse, inkl. cd: Normalpris 375 kr., NU 99 kr.
Karl Aage Jensen: Astrologiens univers. Normalpris 358 kr., NU 99 kr.

Ugens syner af Kirsten Bruni
Ugen er præget af en vis seriøsitet, og det er på mange måder en indadvendt uge, hvor tingene bliver vendt på et dybere plan.
Der er nok af spændinger ude i verden og på den politiske scene, men det er ikke det samme på det indre plan og mellem mennesker i det almindelige liv. Her er det fordybelsen og det indadvendte, der råder.
I verden er det stadig oprydningens tid. Den ene skandale afløses af den næste. I denne uge er det Dong sagen, i næste er det en anden. Der er meget oppe at vende i forhold til økonomi, men på langt sigt betyder det ikke så meget. Der er ekstremt vejr mange steder, det vil betyde forstyrrelser på mange planer. 
I slutningen af ugen kommer det drømmende og intuitive aspekt ind. Det bliver en spændende weekend, specielt fredag, hvor det virkelig er det indre liv, der kommer til syne. Det er et godt tegn, at vi får mulighed for at skabe vores egne billeder, og ikke gå så meget op i, hvad vi hører fra andre. Men selv om det er det indre liv og de drømmende aspekter, der er på spil i denne uge, er der også en meget fin jordforbindelse, så hvis man svæver for meget i skyerne, bliver man lige så stille ført tilbage til Jorden. Det betyder, at vi især sidst på ugen vil kunne gøre god brug af vores intuition og det meditative redskab.
Alt i alt en uge, hvor vi kan tage styringen over, hvad vi tænker, og bruge vores indre styrke.


Ugen astrologisk set – 5
Den fra sidste uge nævnte storspænding mellem Jupiter (vækst), Pluto (turbulens), Venus (penge, værdier) og Uranus (pludselige begivenheder) er der stadig i denne uge, og den er mest eksakt sidst på ugen. Derfor vil der ikke være aktierekorder i indekset i denne uge heller.  T-kvadratet vil ret sikkert sørge for et ujævnt marked, som også kan være svingende (volatilt).

MANDAG
En rimelig stille dag, hvor der dog i timerne omkring kl. 16.52 er noget gang i tingene, fordi Månen står flot til Mars og sætter gang i energierne. Stærke følelser kan udtrykkes uden omsvøb.

TIRSDAG
Kl. 6.04 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med målrettethed, disciplin og ansvarlighed. Kl. 12.37 står Månen i harmoni med Neptun og styrker drømme og intuition. Aftenen kan blive ret ustyrlig, da Månen spænder Uranus op og er eksakt kl. 21.01. Pas på stress ved at tage det roligt. Hastværk vil være lastværk denne aften.

ONSDAG
Kl. 9.33 står Solen i eksakt harmoni med Uranus. Det styrker opfindsomheden, fornyelses-  og frihedstrangen. Kl. 17.43 står Månen flot til Saturn og giver ansvarlighed og disciplin. Kl. 17.47 står Månen i spænding til Mars, så det er en modsigelsesfuld eftermiddag og aften. De gode takter kan blive forstyrret af temperamentsudbrud og anden uro denne aften.

TORSDAG
Kl. 5.33 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med nytænkning og frihedstrang. Især om aftenen, for kl. 20.16 står månen helt fantastisk til Uranus. Kl. 22.39 er der eksakt nymåne i Vandbæreren, så her kan nye projekter blive besluttet. En virkelig fornyende dag!

FREDAG
I dag sker der en masse. Kl. 10.16 er Jupiters spænding til Pluto helt eksakt, men aspektet er langvarigt – virker næsten i et halvt år i alt. Bliver man for flyvsk og overfladisk, kommer Pluto efter én med sit krav om dybde. Kl. 15.29 går Merkur ind i Fiskene og øger drømmene, fantasien og intuitionen. Kl. 16.56 står Måne i spænding til Saturn, og så trækkes der i nødbremsen. Det kan være svært at få tingene igennem. Autoriteter kan blokere for det. Det hjælper på tingene omkring kl. 17.45, hvor Månen står flot til Mars og øger gennemslagskraften og direkteheden. Kl. 21.49 står Venus helt stille og begynder at tænke på at gå direkte igen efter en tid, hvor den har gået baglæns, set fra Jorden. Det skulle give lidt fremgang igen i økonomien, men først, når Venus er ude af T-kvadratet. Den har i nogle dage været stationær, det vil sige, at den har stået stille, men godt begyndt er halvt fuldendt, som man siger.

LØRDAG
Kl. 4.44 går Månen ind i Fiskene og give os mere sensitive og reflekterende i et par dage. Kl. 5.38 står Månen på Merkur i Fiskene og øger intuitionen og drømmene. Det samme gælder kl. 11.29, hvor Månen står på Fiskenes egen planet, Neptun. Virkelig en indadvendt og drømmende dag af dimensioner. Gå en lang tur og se bagefter en god film (Neptun).

SØNDAG
Der er kun et enkelt aspekt i dag, nemlig Månens harmoni med Saturn, som giver mere stabilitet og jordforbindelse i forhold til i går – selv om Fiskenes energi stadig er meget i fokus.

Næsernes vagtparade – NU må SF forlade regeringen
Jeg skal love for, at der er blevet givet næser og taget imod kritik i den seneste tid, hvad der stemmer flot overens med tidens horoskop, som vi har skrevet en del om. Thorning undgik dog med nød og næppe en næse af diminutiv karakter på grund af en heldig – og sikkert også korrekt - formulering, hun brugte i samrådet. Nu må vi se, hvad der sker med Vilhelmsen. Hun kan godt komme til at overleve på Enhedslistens nåde, fordi der nu har været raslet så meget med næser, at det begynder at blive ulideligt at overvære. Men får hun en næse eller må gå, så er sagen klar, så må SF forlade regeringen; astrologisk set burde de gøre det alligevel, og jeg tror det sker snart. Ellers kommer partiet ud i en forstærket dødskamp.
Partiets horoskop er ikke et regeringshoroskop, men et oppositionshoroskop. Skal det være anderledes i fremtiden på den gode måde, så bliver man nødt til at ændre kurs, og det vil også være meget farligt – for så skal de til at konkurrere med andre partier om indflydelse. De er sandt for dyden ude i et valg mellem pest og kolera. Se tidligere artikler/indslag om SF på bloggen.

DING – DONG
Klokken er ved at falde i slag!
Jeg kom for sent med offentliggørelse af kælenavnet Don Corydone til Bjarne Corydon og måtte i stedet tage til takke med Don Cory. Nu vil jeg denne gang være hurtigst med Don Corydong, som endda kan udvides til Dong Corydong efter hans meget uheldig salg af DONG til amerikanske Goldman Sachs. Derved går Danmark glip af milliarder af kroner, som ryger direkte i amerikanske lommer – så han (vi) sidder kønt i sachs´en.
Salget må stoppes, og der må ske et salg til andre, hvis der overhovedet skal finde et salg sted. Det skal der nu nok, men lad os nu stoppe det aktuelle salg først, så må vi tage den derfra.
DONG har som tidligere beskrevet masser af spændinger, selv om flere er ved at rinde ud nu. Så egentlig burde regeringen blot ved at tage det stille og roligt have navigeret DONG ud af problemerne.
Astrologiske detaljer
DONG blev stiftet den 27. marts 1972 under navnet Dansk Naturgas. Uranus står på Merkur i denne tid, og det er en hurtig kombination – faktisk FOR hurtig. Det er et såkaldt gentagelsesaspekt, da Merkur er i spænding til Uranus i fødselshoroskopet. Den (for) hurtige beslutning må rulles tilbage, så den store (olie)katastrofe undgås. Neptun begyndte for 2-3 år siden at udløse den MEGET stærke spænding (T-kvadratet) mellem Mars (krig), Saturn (struktur), Neptun (olie, kaos) og Månen (følelser, folket). Aspekter er slut til marts. Men så begynder der en spænding i foråret fra Pluto til Merkur, så freden er ikke så let at genskabe. Vi husker også ledelsesproblemerne forrige år, der også var et udslag af de mange spændinger. Og Schur sidder stadig som bestyrelsesformand, det ser også ud til astrologisk set at få en ende. Han var skyld i den meget dårlige håndtering af sagen dengang. Han har helt sikkert været enig i at sælge til Goldman Sachs, som vil være en af hans naturlige venner. Det samme gælder diverse direktører i DONG, der nu kan se frem til at blive forgyldt.
Jeg vil tro, at enten annulleres aftalen, eller også viser den sig at være en fiasko. Og når det viser sig, så går Schur af i den forbindelse – senest. Næste år er Pluto-spændingen på sit højeste, så her kan man regne med ballade.

Corydons horoskop
Bjarne Corydon er født den 1. marts 1973 i Kolding, tid ukendt. Vi har tidligere skrevet, at han ved næste valg har Neptun i spænding til Solen som alle andre, der er født den 1. marts har det i slutningen af næste år. Der er bare lige den ting med Corydon, at i fødselsåret 1973 er Neptun i spænding til Solen. Derfor er Bjarne Corydon i realiteten allerede begyndt på den nævnte spænding, som dog først slår rigtigt til i sidste halvdel af 2015. Derfor bliver det sikkert ”blot” nogle ridser i lakken, Corydon får i første omgang. Men han skal være forsigtig, da Pluto nu også står oven på hans Mars, der dog er særdeles velaspekteret. Måske står Mars på hans DC, og i så fald vil der godt kunne falde brænde ned allerede i år. Men vi ved det ikke på grund af det manglende fødselstidspunkt.
Konklusionen må være, at han får de nævnte ridser i lakken nu, og så taber valget sammen med Thorning næste gang. Selv om så salget til Goldman Sachs måtte være økonomisk attraktivt, så BØR vores regering ikke entrere med en flok amerikanske grådighedsfolk og chefer i DONG, som vil blive forgyldte - uanset, hvor meget de kan forsikre om, at de har forbedret sig. Det vil Pluto vide at straffe. Derfor er det et system, der i det hele taget er på vej ud. Men nok ikke før 2015, hvor vi skal til valgurnerne, og hvor Venstre står til at vinde. Løkke vil nok vide ikke at lave et glansnummer mere inden valget, han venter. Og imens kan han se regeringen rode sig ud i den ene dårlige sag efter den anden – fordi man også fører en politik, der er på vej ud. En ventepolitik, hvor visionen er at vente på opsvinget, som enten ikke kommer, eller som kommer i en form, som er ude af trit med universets love – og dermed Pluto.

Fred i Mellemøsten – der skal sluges kameler…
Der afholdes konference om Syrien m.v. i Geneve i disse dage, og det sker astrologisk set i en periode med meget store spændinger. Derfor vil det vise sig, at være en for hård nød at knække. Der skal anderledes midler til, og tingene skal gøres på en ny måde, hvor FN begynder at tage langt større ansvar.
Mellemøsten er virkelig gået i hårdknude, hvad fred angår. Syrien og Irak er i brand, og Israel har sine udfordringer, hvor der ikke kan komme fred, før der sluges kameler – ligesom det bliver nødvendigt i mange andre mellemøstlige og nordafrikanske lande -  og det kniber det med, men her vil Pluto også træde til i samarbejde med Uranus i de næste par år. I Israel handler det bl.a. om bosættelserne, og her må israelerne sluge DEN kamel, ellers kommer man aldrig nogen vegne.
Bliver der ikke skredet ind meget hurtigt af fx FN, så vil flere lande blive splittet op, og det kunne godt være den dybere mening med det hele, så der skal skrides ind for at give de enkelte folk mere selvstændighed.

Natos svanesang?
Anders Fogh Rasmussen er som NATO´s generelsekretær – ganske vist en afgående én af slagsen - godt i gang med at skaffe sig selv nogle ridser i lakken, som han sikkert gerne ville have været foruden. Bygningen af det nye hovedkvarter i Bruxelles har foreløbig haft en budgetoverskridelse på næsten 2 milliarder kroner – en skandale af dimensioner. Det passer fint med Foghs horoskop, se aspekter her:
Transit Saturn er i spænding til Pluto i hele 2014, mest til og med midten af april. Desuden står den progressive DC på Månen i 8. hus (transformation, store omlægninger, turbulens). DC står også i spænding til både Mars og Venus i hans 7. hus. Det er tid til skilsmisse, og foreløbig har han skilt sig af med sit job, hvad der astrologisk set er særdeles fornuftigt. Men der venter flere omlægninger. Hvem ved, om han pønser på at overtage Barroses embede i EU? Pluto har i hvert fald med de helt store forhold at gøre. Den står for en alt-eller-intet holdning. Kan man ikke nå helt til tops, kan det være lige meget. De progressive planeter Merkur (kommunikation), Venus (værdier) og Mars (krig, energi) er i spænding – så man må i sandhed sige, at han har noget at se til, både privat og professionelt.
Hvad angår Natos horoskoper står det meget værre til. Som vi skrev for et par år siden var organisationen på vej ind i mega mange spændinger, der begyndte netop for et par år siden, hvor Pluto spændte Merkur op (overvejelser, forhandlinger). Måske var det der, den endelige beslutning om at bygge nyt hovedkvarter skete, eller der, man gik i gang med planlægningen af byggeriet, eller påbegyndte det.  I hvert fald er der sket noget afgørende, som har været medvirkende til de nuværende budgetoverskridelser.  Nu står Pluto så i spænding til hele 4 planeter mere (Neptun (kaos), Mars (krig, aggressivitet), Venus (værdier) og Solen (NATO selv). Det er virkelig voldsomt og livstruende for organisationen. Jeg ser de nuværende problemer som et symbol på den transformation, man står over for, og som i yderste fald kan betyde organisationens endeligt. I hvert fald i den form, den har haft hidtil.
Der er nogle af de samme aspekter indblandet, dels som i Foghs horoskop, men også i den daværende Warszawa-pagts horoskop. Den blev nedlagt kort tid efter, og det samme kan nok ikke blive helt tilfældet med Nato, men den kommer til at gennemgår en kæmpemæssig udvikling, som vil være alt andet end let at komme igennem. Men nedlæggelsesaspekterne, de er der. Der er bare det ved det, at den vestlige verden ikke VIL undvære en sådan beskyttelsesorganisation. Men man vil komme til at fortryde det nye hovedkvarter, som bygges for skattekroner. Og man vil komme til at fortryde flere ting. Både de krige, man går ind i. og dem, man ikke går ind i. Man kommer til at vælge mellem pest og kolera. Foretager man intet valg, vil kravet om nedlæggelse komme frem. Magtesløshed og handlingslammelse vil præge organisationen. Vælger man at gå ind i en krig, fx i Syrien, vil resultatet også blive nedslående. Mange vil miste tilliden til NATO.

Tre dræbt i indkøbscenter
Det ER nogle seje aspekter, vi oplever i denne tid, hvor Venus er sammen med Pluto i spænding til både Mars, Jupiter og Uranus. Den 25. januar kl. 11.12-11.15 blev tre mennesker skudt i en forstand til Baltimore. Gerningsmanden blev fundet dræbt kort efter.
Venus og Pluto var på det nævnte tidspunkt herskere over hhv. AC og DC og havde derfor ekstra vægt og betydning astrologisk set. Månen og Saturn var i konjunktion i 7. hus (publikum) i spænding til Merkur (kommunikation). Jupiter står udelukkende i spændinger i dette horoskop, og den hersker over 8. hus (død). Desuden var Solen i spænding til AC/DC, så det var et højspændt tidspunkt på dagen i tiden omkring kl. 11.15, hvor politiet blev tilkaldt.

Trafikdrab med næsten samme horoskop
Lige modsat drabene i USA blev en 22-åring kvinde trafikdræbt i Ålborg den 26. januar 2014 kl. ca. 01.50. Her står hovedakserne lige modsat af dem for drabene i USA, og det spejlvender horoskopet med det resultat, at herskerne blive de samme for fx AC/DC – men bare modsat, og det giver næsten samme resultat. Nemlig et horoskop, hvor man skal passe på i trafikken m.v.
I det ”danske” horoskop står Venus og Pluto med alle deres spændinger endda på 3. husspids (trafik). Desuden er MC og IC i spænding til Månen og Saturn i 1. hus – og de to planeter hersker over 3. og 9. hus (trafik og rejser igen). Kvinden kørte på cykel, og den mandlige bilist er 20 år gammel.

Astrologisk trafikmelding
Der burde foranstaltes ”vejrmeldinger” med de mest risikable tidsrum i trafikken, måske dannet et ”Rådet for større astrologisk trafiksikkerhed”. Det er påfaldende, så mange trafikdrab, der sker i de tidsrum, hvor planeterne står mest markant i stærke spændinger. Så ville NOGLE trafikulykker kunne undgås, men bestemt ikke alle, for det kræver, at alle bilister osv. kører meget forsigtigt HELE tiden, og det sker jo nok ikke foreløbig. Og selv der ville drab ikke helt kunne undgås.
I dag er der flere tidspunkter mellem kl. 15.30 og 17.00, der kalder på agtpågivenhed. Det samme gælder lige omkring kl. 20.00, men især kl. 22.30.-23.00 er der mange spændinger. Heldigt, at det er så sent, at der er langt færre biler på vejene. De samme tidsrum er i spænding i de næste to dage. Har ikke undersøgt tidsrummene fra kl. 3.00 til kl. 15.00, hvor der også vil være risikable tidspunkter. Hvis man skal finde alle tidspunkterne, vil det kræve mindst et par timers arbejde hver dag, og det er der ikke mange astrologer, der har tid til. Det ville straks være noget andet, hvis vi fik samme vilkår som meteorologer på tv. Det er faktisk den samme funktion, det handler om. Nemlig at oplyse om både dårligt og godt vejr, så man kan tage sine forholdsregler, hvis man ønsker det. Lige som der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, så findes der heller ikke dårlige horoskoper, kun dårlig BRUG af horoskoper - herunder også ingen brug af horoskoper overhovedet.
Det gode er, at trafiksikkerheden herhjemme generelt er høj, og det nedsætter risikoen betydeligt og er afgørende. Derfor er det også kun marginalt, man kan forbedre forholdene, men hvorfor ikke sætte ind overalt, hvor det er muligt at redde et menneskeliv?


Francois Hollande – førsteelskeren
Rygterne svirrer om den franske præsidents utroskab. Rygter er symboliseret af Neptun, og den har i de seneste par år stået i spænding til pressens planet, Merkur. Naturligvis behøver sådan noget ikke at være andet end netop rygter. Men i Hollandes tilfælde ser det grangiveligt ud, som om der er noget om snakken, både i virkeligheden og astrologisk set. Han har rygternes planet, Neptun, i spænding til AC. Progressive Mars er i spænding til samme Neptun, Venus er i spænding til Pluto – og Solen er i spænding til Månen. Han har derfor aspekter til både ægteskabelig uro, skilsmisse og det at gå af senest ved næste valg – han har næsten ikke noget valg…
Han er født den 12. august 1954 kl. 00.10 i Rouen.

Humoren
Hollande burde egentlig være udenrigsminister med det navn, han bærer. I hvert fald er han minister for fremmede affærer, ser vi nu. Her er det sjovt at notere sig, at udenrigsminister på fransk hedder noget så eksotisk som Ministère des Affaires Etrangères…hvor Etrangères betyder ”fremmed”.
Ordet frankofil skal nok nu erstattes med francoisfil, eller fille-fil, da han jo elsker piger – og sig selv.

Hørt i AstrologiHuset
Visionspartiet har haft landsmøde i huset i denne weekend. Dejligt at havde dem tilbage. Partiet blev stiftet i AstrologiHuset, da vi boede i Valby tilbage i halvfemserne.
Min velkomst til dem lørdag morgen lød:
-          Det var godt, I kom
-          Vi stod lige og manglede visioner
-          Og så kom der et helt parti!


UGEHOROSKOP uge 5 - 2014 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
Der vil være områder, som du ikke er helt tilfreds med, både i dit parforhold og med hensyn til job, karriere og mål. Du står overfor store ændringer, så du vil opleve, at du fra weekenden vil begynde at mærke store fremskridt. Tingene tager fart, og du ved, hvad du vil.
PS: Du nyder at være impulsiv sammen med gode venner.
TYR
Selvom nogle planer kan blive forsinket eller aflyst, så vi du komme langt i denne uge. Tingene fungere godt for dig i det daglige, til dels fordi du har masser af energi. Det kan knibe med kommunikationen, så vær lidt ekstra opmærksom på, hvordan du taler til og med andre.
PS: Indrøm, hvis du har taget fejl.
TVILLING
Det kommer til at dreje sig mere om andre end om dig. Du må tage hensyn og tilpasse dig, hvilket ikke er helt let. Det er heldigvis kun midlertidigt, og det giver dig mulighed for selv at gøre en lille status over dine planer og mål. Du vil nyde at opleve nye, spændende ting.  
PS: Tingene tager lidt ekstra tid lige nu.

KREBS
På hjemmefronten, i din bolig, er du aktiv, og der sker noget. Du sætter gerne en masse projekter i gang, men ikke alt er helt velovervejet. Når du gennemgår nogle gamle ting, bringer det minder tilbage, og du kan med held tage kontakt til en gammel, glemt ven eller noget familie.
PS: Du har brug for tid til dig selv.
LØVE
Prøv ikke at holde fast i gamle mønstre og måder. Der sker noget omkring dig, og flyder du med strømmen, så vil du opleve, at det bringer masser af nye muligheder. Gør gerne noget, du ikke plejer, det bliver ikke kedeligt. Du taler godt med din partner, denne inspirerer dig.
PS: Fleksibilitet er nøgleordet.
JOMFRU
Før du kan få noget færdiggjort, skal du beslutte dig for det. Der er ingen tvivl om, at du kan være meget effektiv, når du først går i gang. Du er god til at tale din sag, og du kommer langt, når du arbejder sammen med andre. Det gælder også sammen med familien i det daglige.                                                                                                                                              
PS: Lyt også til andres argumenter.
VÆGT
Stopper du op og træder er skridt tilbage, så vil du meget lettere kunne se, hvor du skal sætte ind, og hvordan du kommer videre. Læg nogle nye mål og se, om der ikke er kurser eller foredrag, du kunne tænke dig at deltage i. Der er ingen tvivl om, at du har lyst til, der skal ske noget nyt.
PS: Familien kræver også opmærksomhed.
SKORPION
Du kommer langt, hvis du er i stand til at grine lidt af det hele. Du må regne med, at tingene ikke altid falder ud, som du har regnet med. At ærgre sig, får det ikke til at blive bedre, så hvorfor spilde tid på dette… Du er ikke bange for at arbejde hårdt, og du har ikke tålmodighed til at vente på andre.
PS: Du arbejder bedst alene.
SKYTTE
Du kan finde på mange måder, hvorpå du kan komme udenom de mere kedelige opgaver. Der er dog kun én vej, og det er igennem, så du kan lige så godt få tingene overstået. Du trænger til at udfordre dig selv, så vend eventuelt dine ideer med andre. Det giver nemlig stof til eftertanke.
PS: Du har brug for at kaste dig ud i nye projekter.
STENBUK
Der er beslutninger, der skal træffes, og det er ikke helt let for dig at se, i hvilken retning du skal gå. Det bliver ikke bedre af at tale med andre. Du må føle efter, hvad der er mest rigtigt for dig. Der er romantik og kærlighed i luften, men det er også op til dig, at få det til at ske.
PS: Vær opmærksom, når du indgår aftaler.
I
VANDBÆRER
Lad dig ikke begrænse af andres meninger og tanker. Du skal være den, der går foran, og er det ikke muligt, så arbejder du bedst alene. Du har mange muligheder, og du skal bare kaste dig ud i dem. Du vil nemlig få succes med de ting, du foretager dig.
PS: Du får nogle meget klare idéer.
FISK
Selvom du er opmærksom, så kan du begå fejl. I stedet for at bebrejde dig selv, så få dem rettet og kom videre. I spørgsmål omkring kærlighed så lyt, men afhold dig fra at rådgive. Du er en god støtte for nogle af dine venner, og de har brug for, at du er der for dem.
PS: Du kan ikke nå alt, så vær selektiv.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar