Thornings nytårstale, valg, SF m.m.
Thorning må lige som dronningen gå til kernen i aften og
kalde en spade for en spade. Jeg har lige kastet et ekstra blik på Thornings
horoskop, og det ser mildt sagt meget blandet ud, især i årets første kvartal. Det
kan blive en overraskende tale, ikke mindst på grund af det tidligere omtalte
nymånehoroskop for i dag, som er MEGET specielt. Derfor undgår man ikke at
skulle læse mellem linjerne også.
Statsministerens afgang kan sagtens blive den konsekvens,
hun i begyndelsen af 2014 vil drage af den seneste tids udvikling. SF og S er
begge i opinionskrise, og det ser ud til, at Annette Vilhelmsen må gå af som
minister – eller at SF vil forlade
regeringen. Dette kan medføre, at Thorning går af og overlader tøjlerne til
Corydon, så der bliver bedre mulighed for at vinde næste valg. Sandsynligheden
for noget sådant vil hænge sammen med om Thorning kan få en høj stilling i EU.
Barrosos stilling bliver ledig i år Thornings horoskop for første kvartal viser
muligheden for sådan et jobskifte selvom det på samme tid ser meget kaotisk ud
i årets første kvartal.
Der er ikke tvivl om, at Thorning vil gå helt til stregen
for at melde krisen for afblæst, men selvfølgelig vil hun afveje sine ord på en
guldvægt her.
LØKKE – VALG 2015 ETC
Løkke har ingen naturlige arvtagere, heller ikke Pind. Så
han bliver siddende og håber på, at regeringen kører fast. Han vil vinde næste valg og bliver sikkert
også statsminister, selv om både Corydon og Vestager står godt, især Vestager,
der vil sælge sig selv dyrt og kræve at blive statsminister i en rød regering i
så fald. Corydon får besøg af Neptun i slutningen af 2015, og så vil selv han
få vanskeligheder ved at styre tingene på en god måde.
Men jeg tror, det er Løkkes tur næste gang. Selv om han har
fingrene mere fedtet ind i skattesagen end godt er, så vil det sandsynligvis
ikke blive afsløret. Skattesagen vil derfor ende op med, at det vigtigste ikke
kan endeligt bevises, og så er man næsten lige vidt. Men nogle vil have fået ridser i lakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar