onsdag den 1. januar 2014

Usædvanlig nymåne i dag!

Kl. 12.14 er nymånen eksakt, læs de tidligere indlæg, især det i søndags. Vil du have tilsendt søndagsindlæggene med forudsigelser m.m. gratis hver søndag, send en mail på astrologi@astrologihuset.dk eller tilmeld dig på www.astrologihuset.dk

Det er ganske usædvanligt, at en nymåne indtræffer på nytårsdag – især en sådan af slagsen!
Solen og Månen er altid i konjunktion ved nymåne. Det er faktisk selve definitionen på en nymåne – en ny serie af månefaser skydes i gang – her som et veritabelt nytårsfyrværkeri. Solen og Månen er ydermere i konjunktion til Pluto og Merkur, som igen er i spænding til Mars og Jupiter. VILDT usædvanligt horoskop, som jeg ikke mindes nogensinde at have set bare et nogenlunde magen til. 

Det er næsten alle planeter, der er i spænding til hinanden i dag. Det kan ikke undgå at give tømmermænd for mange. Og store beslutninger må nødvendigvis tages i dag i i det meste af resten af året. Både på det individuelle og det kollektive plan. Også politikerne må i gang med langsigtede løsninger til afløsning af de mange lappeløsninger, vi i årets løb har set i rigelige mængder – og for den sags skyld hele årtiet, mindst.

Spændingsperioderne i dag er hovedsageligt lige over middag, lige over midnat, lidt efter kl. 6 og lidt efter kl. 18.

Det handler om en selvransagelse af en anden verden, så at sige. Gør vi ikke dette, vil det få negative konsekvenser for de kommende generationer. Det må og skal tænkes langsigtet, kære politikere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar