fredag den 4. maj 2012




2.5.12 kl. 18.00 AGF-Lyngby



AQC-hersker Venus står ret flot i Tvillingerne og skal nok sørge for to mål til AGF. Dc-hersker Mars står rimeligt, men ikke så godt som Venus, hjemmeholdets hersker. Problemet for AGF er, at Saturn står i første hus, så defensiven skal bare fungere som det vigtigste. Heldigvis for Århusholdet står Saturn flot til Venus, det hjælper lidt på det. I 7. hus (udeholdet) står Merkur godt til Venus, så hvis bundholdet er heldige, kan de få et mål. Maksimalt uafgjort.



2.5.12 kl. 20.00 FCN-FCK



Både AC og AC-hersker står flot, så hjemmeholdet vil spille meget fint. I 7. hus (udeholdet) står både Solen og Jupiter, og det giver fokus og giver en meget lige kamp, hvor uafgjort er et sandsynligt resultat. Som FCK-tilhænger vil jeg sige, at det vil være forfriskende med en FCN-sejr her til at skabe spænding i slutfasen. FCK skal nok vinde turneringen, som vi skrev fra start. Men lad os bare få lidt spænding om det. Jeg vil coache FCN og sige, at de skal passe meget på visse mini-perioder i kampen, hvor FCK sagtens kan få scoret. Hvis disse to perioder kan vendes til egen fordel, så kan man vinde kampen! Det handler om DC på Solen i 7. hus kl. 20.45, slutningen af 1. halvleg, de sidste ca. 5 minutter. Også slutningen af kamopen er meget vigtig, her står DC på Jupiter og kan let give udemål. Kampen har et afgørende vendepunkt, når MC/IC-aksen udløst Mars/Neptun-oppositionen 20.40-21.00. Specielt 20.45 og kl. 21.00, hvis kampen ellers ikke er forsinket. Her står DC som sagt også på Solen. DET er afgørende, hvad der sker her. Der kan ventes drama der og i slutfasen af kampen.



3.5.12: FCM – Køge kl. 18.00



Igen står Saturn i 1. hus, og selv om FCM er superfavoritter til at vinde, vil det ikke ske så stort som der kunne ventes. Huskes defensiven skal en smal sejr nok komme i hus.



Slutningen af første halvleg og begyndelsen af 2. er afgørende. Her skal hjemmeholdet huske disciplin og tålmod.



3.5.12 kl. 18.00: Horsens-SønderjyskE



Igen en smal sejr til hjemmeholdet trods Saturn i 1. hus, så Horsens skal passe på, hvis de ikke skal få uafgjort. Huskes defensiven og disciplinen får Horsens en smal sejr, men skal kæmpe for det. Halvgarderes med kryds.



3.5.12 kl. 20.00: Brøndby-Silkeborg



AC-hersker står blandet, og det kan blive Silkeborgs fordel. DC-hersker står flot og opvejer hjemmebanefordelen. Ikke mindst fordi Solen og Jupiter er i 7. hus. Igen en meget lige kamp, hvor udeholdet kan overraske, og de kan score i slutminutterne af 1. halvleg. Og i midten af 2. halvleg. Hvis de ikke selv scorer, inviterer de automatisk hjemmeholdet til det.



AGF-Lyngby 2-1

Den ramte plet. Af en eller anden grund er AGF det letteste hold at lave prognoser for. Eksempelvis skød jeg OB-AGF til 1-2, hvad det også blev.

FCN-FCK 1-0

Her skød jeg på uafgjort, men pointerede dog, at hjemmeholdet ville spille godt.

FCM-Køge 2-1

Den blev også ”ramt”.

Horsens-SønderjyskE

Dagens overraskelse – dog ikke selve sejren, men dens størrelse. Hjemmeholdet havde endda tre mand ude: To med skader og en med karantæne (Spelmann). Det er det mest afvigende resultat, jeg nogensinde har set på en Saturn i første hus! Det må huskes, men så heller ikke mere, for ét eksempel er ikke nok til at slå hul i statistikken.

Brøndby-Silkeborg 3-2

Her vandt Brøndby, men nok lidt ufortjent. Silkeborg kom foran og spillede en god kamp, skulle astrologiske have scoret flere mål, eller i det mindste lige så mange som Brøndby. Læren af dette er, at når både den gamle og den nye AC-hersker står godt til AC, så er det rigtig godt

OB-AaB 1-2

Den havde jeg skrevet og skudt på en smal udesejr, men fik den ikke kopieret med over på bloggen. OB er langt nede lige nu med mange skader, og så er det ikke let at vinde kampe. De kan være glade for, at to hold allerede er NÆSTEN sikre nedrykkere: Lyngby og Køge.

Kampen spilledes samtidig med Brøndby-Silkeborg og havde derfor som udgangspunkt næsten samme horoskop, også selv om kampen blev forsinket på grund af færdselsuheld ved Vejle, så AaB-bussen blev en lille time forsinket. De tog det dog som mandfolk, og kampen blev kun 5 minutter forsinker og gik i gang 20.05.

Pluto stod meget tæt på 3. husspids (trafik) ved kampstart og viste dermed dramatik, men det var alt forud for kampen, som derved fik en hård ”fødsel”. I modsætning til den simultane kamp i Brøndby, kom horoskopet bedre til sin ret her, hvor udeholdet var favoritter til en smal sejr, idet AC-hersker Pluto stod i stærk spænding til både Månen og Uranus. 3. hus er også kommunikation, Jeg vil tro, det ikke mindst er her, det er kikset mest for OB, det må jeg læse om i morgen.

Alle mål igen scoret på aspekter fra hovedakserne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar