søndag den 27. maj 2012


Nye rabatter

Husk vore nye rabatter i butikken på Østerbro. Hver gang, du køber for 100 kr., får du en gratis T-shirt, prisme, nøglering, kuglepen eller paraply – alt med stjernetegn og uden reklamer.

HOROSKOPET

Abonner på Astrologimagasinet HOROSKOPET og få tre gratis horoskoper som gave til dig selv eller andre. Du får også 20% rabat på alle ikke nedsatte varer. Derved tjener du godt på at abonnere.



2012 – The Odyssey stærkt nedsat

Du får 30% rabat på 2012 – The Odyssey, hvor bl.a. Gregg Braden og Rick Levine bidrager. En informativ og tankevækkende film om, at ”Jordens undergang ikke er, hvad den har været…”. De 140 kr. plus evt. Forsendelse 35 kr. kan indsættes på regnr. 3679, konto 1057 8590.



Ugen, der kommer

Der er ikke større temaer i spil i denne uge.

Mandag aften står Månen i spænding til Solen og Merkur, og det kan medføre lidt koks i følelser og kommunikation. Da Månen står i Jomfruen er det dog en storm i et glas vand og handler om småting.

Tirsdag formiddag står Månen i konjunktion med Mars, og det kan medføre temperamentsmæssige reaktioner og vredesudbrud, især i ægteskabelige relationer. Men det handler blot om detaljer.

Onsdag er en hyggedag. Om formiddagen står Månen flot til Jupiter og skaber glæde og optimisme, og omkring kl. 13.00 går den ind i Vægten og begunstiger de fleste relationer.

Torsdag står Månen flot til Merkur og begunstiger det at tale om følelser. Om aftenen er der lagt op til hygge på grund af Månens flotte Venus-aspekt.

Fredag, især eftermiddag og aften, står Månen harmonisk til Neptun og harmoniserer intuitionen og fantasien.

Lørdag er der meget energi, der brændes på, men på en god måde, da Månen står godt til Mars. Man vil se resultater.

Søndag præges af Månens spænding til Jupiter, og så skal man passe på ikke at overdrive og være for utålmodig og flyvsk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar