torsdag den 10. maj 2012


Horsens-FCM 12.5.12 kl. 14.00

Denne kamp ligger til en hjemmesejr på grund af den meget flotte AC-hersker. Da FCM har gode ben i disse tider, bliver de dog på ingen måde kørt over af hjemmeholdet.
Tidsrummet 15.20-15.30 er markant. Her passerer MC Venus og kan give mål.

Lyngby-AaB 13.5.12 kl. 14.00

Der er nærmest klasseforskel på de to hold lige nu, så jeg vil på en måde holde på en et måls sejr til udeholdet. Når dette er sagt, så er flere astrologiske aspekter med hjemmeholdet, bl.a. er AC-hersker Merkur med i en meget harmonisk stortrigon, så er der en kamp, Lyngby skal vinde i resten af denne sæson, så er det denne. Det går altså begge veje og ender nok med et uafgjort resultat 1-1.
Minutterne omkring kl. 15.15 er væsentlige for kampens udfald.

SønderjyskE-FCK 13.5.12 kl. 16.00

Det er lige før man kan sige, at alle kampe i denne weekend er astrologiske sensationer, da både AC- og DC-hersker står godt i alle lørdags- og søndagskampe, undtagen kampen kl. 14.00 om søndagen. Mest udtalt er dog lørdagskampen, hvor Månen går ind og blander sig i de meget smukke harmonier. Også i denne her kamp står AC- og DC-herskere flot, nok lidt bedre for FCK, så de hiver nok en smal sejr hjem.
Perioden 16.30-16.45 er ret afgørende for udfaldet af kampen.

Køge-Silkeborg 13.5.12 kl. 16.00

AC-hersker står også fint her, men det gør DC-hersker også. Saturn står dog i 1. hus og dermed bagdel til hjemmeholdet, så jeg vil tro, at udeholdet får sig en smal sejr.
I perioden 16.15-16.45 udløses så mange aspekter, at det trodser alle beskrivelser. Her afgøres kampen.

AGF-Brøndby 13.5.12 kl. 18.00
Begge herskere står flot igen, så en lige kamp. Igen er Saturn i 1. hus og gør, at hjemmeholdet skal slide for en eventuel sejr. Hvis udeholder derimod får flow i spillet, kan de overraske positivt og vinde med et par mål. Reelt kan den svinge til begge sider, men lad os tage en uafgjort her.
Perioden 19.25-19.45 er den afgørende her.
FCN-OB 14.5.12 kl. 19.00

Her står både AC- og DC-hersker igen godt, men det er en anden AC, nemlig Skorpionen, hvor Pluto hersker. Derfor vil hjemmeholdet kæmpe det bedste, de har lært (Pluto er med i to meget harmoniske aspekter og danner en stortrigon). DC-hersker får kun et enkelt godt aspekt, så vinde kan de nok ikke, men de kan på grund af Merkur flotte stortrigon fra 7. hus (udeholdet) gøre en overraskende god figur og måske komme foran. Især i de sidste 8 minutter af 1. halvleg har udeholdet scoringsmuligheder af de større). Solen og Jupiter står i konjunktion i 7. hus og giver udeholdet muligheder. Det kan igen lige en lige kamp, som kan ende uafgjort. Men det er unægtelig OB´s bedre mulighed for at komme tilbage efter en svag periode i foråret.
Perioden 19.30-19.45 er afgørende. Der er gang i hjulenen, og der kan komme et par mål. Kl. 20.15-20.35 kan give noget af det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar