fredag den 25. maj 2012


Præster om Utøya

Det er noget af en gyser, man kan læse om i Politiken i dag. Gud skulle ifølge indslaget have haft en hensigt med bomben og massakren i Norge, hvor i alt 77 mennesker blev dræbt. Dette fremføres af flere teologer i Kristeligt Dagblad. Det har fået danske biskopper til at fare i blækhuset og erklære dette som det rene vås.  En luthersk teolog og bibellærer siger det sådan: Gud ville omvende syndere og handlede ved Breiviks hånd. I Norge er teologer kommet frem med lignende holdninger.

Men hvad skal man mene? Umiddelbart har de præster ret, som mener, at det er guds straf over utugt og lignende, at massakren fandt sted. I hvert fald har Gud som den allestedsnærværende, almægtige og alvidende kraft i det mindste kendt til Breiviks planer. Og som allestedsnærværende måske endda været til stede hin skæbnesvangre dag.

Jeg mener ydmygt, at det gode og det onde er to sider af samme sag, de kan ikke eksistere uden hinandens modsætning. Og at det, der sker, altid har en dybere mening, men at det oftest er umuligt at granske, hvad denne så end er – endsige gøre sig til dommer over det, som den lutherske teolog, Peter Olesen, gør ifølge Politiken i dag.

Ærligt talt ville det være ganske forfærdeligt, hvis sådanne begivenheder kunne være helt tilfældige, som danske biskopper mener. En massakre MÅ ifølge dem åbenbart ikke have en årsag, men være ganske tilfældig – en enkelt gal mands værk. Og så koble Gud helt ud, når DETTE er belejligt. DET ville virkelig være bekymrende, hvis det var korrekt. Her er det godt at vide, at der bag det hele er en højere mening (som biskopperne altså ikke tror på!), selv om man ikke lige kan se den, forstå den eller acceptere den. På DEN måde er det måske ikke helt skævt, hvad det lutherske kirkemenneske mener.

Alternativet ville være, at Gud skulle i så fald skulle have TILLADT, at en gal mand kan være skyld i så fatale begivenheder.

Og hvordan skulle Gud bære sig ad med IKKE at være til stede ved en given lejlighed, især en så fatal en af slagsen - når han er allestedsnærværende?

Gud MÅ altså være med i plottet på den ene eller den anden måde, hvis man tror på en almægtig gud. Eller tror man måske, at han ikke blander sig i sådanne detaljer. Herregud, 77 mennesker – hvad er dette i sammenligning med over 7 milliarder på hele kloden?

Og når nu Gud er almægtig, så ville han vel have slået hårdt ned på Breivik, hvis der ikke var en ”højere” mening med det, han gjorde? Og når han også er både alvidende og allestedsnærværende, så har han både vidst om det og været til stede. Det må være de fundamentalistiske præsters mening.

Disse præster mener altså tilsyneladende, at Gud er med i komplottet. Gud har så i øvrigt BIFALDET uhyrlighederne i Udkantsnorge – eller rettere: været den direkte årsag til dem.

Man må på den anden side sige, at uhyrlighederne har bragt noget positivt med sig. Sammenholdet og fællesskabsfølelsen har nok aldrig været højere i fredstid i landet højt mod nord. Sverige prøvede samme omgang i en anden skala med Palmemordet i 1986, som også har udviklet sig til at blive et nationalt traume.



Humorafdelingen

Gud og ratingbureauer

Ratingbureauer opdeler rask væk verdens lande i økonomiske kategorien, hvor en af de bedste er AAA. Dette er samtidig Guds kvaliteter: Almægtig, Alvidende og Allestedsnærværende. Gud viser sig altså i mange af livets detaljer, måske alle. De protesterende præster vil måske nærmere sige, at A´erne står for noget helt andet, siden de er så meget imod, at Gud også kan hidkalde en straf over os mennesker. Det skulle måske så hedde sig, at Gud er afmægtig, alt-uvidende og allestedsfraværende.

Religiøs ”humor”

I begyndelse var ordet, sagde Gud

I begyndelsen var bordet, sagde gourmeten

I begyndelsen var horet, sagde den prostituerede. Og det er astrologerne ganske enige i, selv om det kan være på en anden måde, nemlig i betydningen HORoskopet…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar