fredag den 20. juli 2012


Fodbold uge 29

Silkeborg-Horsens 20.7. kl. 18.30

Det er stadig i perioden for lidt ekstreme resultater, men nok ikke i denne kamp, der ser ret lige ud. Faktisk er det Horsens, der står bedst astrologisk, men Silkeborg er på hjemmebane, så mon ikke det bliver uafgjort, måske 1-1. Nok den sværeste kamp at bedømme, for Horsens har også en chance her. Hvis de også taber denne kamp, ser det astrologisk ikke godt ud for resten af sæsonen.

Afgørende tider: 18.50-19.15 (meget vigtig), 19.25-19.35 (vigtig), 20.00 (ikke SÅ vigtig). Jeg siger X

FCM-FCN 21.7. kl. 17.00

Begge hold var impliceret i tjubang-kampe i sidste weekend, men sådan bliver det nok ikke her, selv om der i kampen falder en af de mere surrealistiske perioder. På grund af planeterne i 7. hus må udeholdet være klar favorit, hvis vi ser rent astrologisk på det. Men da FCM er svære på hjemmebane bliver det nok kun til en etmålssejr. Vil være godt med halvgardering, men jeg satser 2.

Vigtige tider: 17.20, 17.35-17.50 (der bliver sikkert lagt tid til, for en surrealistisk periode er der tale om her, og den varer til ca. 18.35, der bliver virkelig noget at tale om i halvlegen).

OB-Randers 22.7. kl. 14.00

Her er den klareste favorit: hjemmeholdet. Der er dog ikke så meget power på som der burde, men en sejr på et par mål skulle det nok kunne blive til. Jeg siger 1.

Vigtige tider: Kl. 14.07 (måske det første mål), 14.30, 15.00, 15.15.

SønderjyskE-FCK 22.7. kl. 17.00

Udeholdet burde tage en lille sejr, men skal passe på hjemmeholdet, der er i god form. Ikke noget med at slappe af, fuld koncentration hele kampen. Bør nok halvgarderes, men jeg siger 2.

Vigtige tider: Kl. 17.15, 17.30, 17.46, 18.10, 18.30.



AaB-Brøndby 22.7. kl. 19.00

Denne kamp er virkelig tricky og bør halvgarderes. Men faktisk kan man sige, at det er en af de kampe, Brøndby skal vinde for at komme ud af moradset. Taber de den slags kampe, hvor horoskopet ser nogenlunde ud, ser det ikke godt ud resten af sæsonen. Meget afhænger af, om Krohn-Dehli er med, men det er han nok ikke. Heller ikke selv om han ikke er solgt endnu på spilletidspunktet. I hvert fald vil han blive solgt her i sommer. Jeg siger 1.

Vigtige tider: 19.30, 19.40-19.45. 20.00, 20.35, 20.45. Kampens sidste 15-20 minutter kan blive surrealistiske.

AGF-Esbjerg 23.7. kl. 19.00

En lige kamp, hvor århusianerne nok har en ganske lille fordel, jeg siger 1.

Vigtige tider: kl. 19.15-19.45 (Måske afgørende), 20.25.



Sæsonform spillere SønderjyskE

Fin form: Opdal, Lodberg, Storbæk, Henrik Hansen, Hedinsson, O´Brien, Antipas, Fabricius, Bechmann

God form: Troest, Jonasson, Tjørnelund, Fabricius

Ikke så god form: Daniel Christensen, Hart, Salami, Vibe, Paulsen

Fra 2013 er der mange spillere, der har store spændinger, det tyder på mange skader eller dårligt spil – eller at de ikke kommer meget på holdet:

Hedinsson, Tjørnelund, O´Brien, Bechmann, Paulsen

Spillere der står godt i 2013: Opdal, Lodberg, Storbæk, Henrik Hansen, Antipas, Fabricius

Henrik Bødker spiller dårligt i september, skal passe på skade her.



SønderjyskE-spilleres horoskoper ift. kamphoroskopet i weekendens kamp

Jonas Troest: AC står flot, hvad der er vigtigt, men det slår nogen skår i glæden, at resten er blandet. En rimelig kamp, da han er i god form.

Opdal: AC uaspekteret, men han står en rigtig god kamp

Jonasson: AC flot til Månen, så han er ”in the mood”, så det tegner til en flot kamp.

Lodberg: AC står godt til Jupiter, godt humør, det er rigtig godt. Desværre trækker tre spændinger ned, men det er en godkendt indsats. Han skal ikke lægge sig ud med dommeren.

Daniel Christensen: AC flot til Solen, ellers blandet, så det er maksimalt en middelpræstation.

Tjørnelund: AC på Venus, og det hjælper på de mange spændinger. Nogenlunde indsats, men kan blive udskiftet – hvis han da kommer på banen.

Florian Hart: AC flot til Saturn, stabil indsats, men under middel på grund af flere spændinger. Pas på dommer og knæ.

Storbæk: AC godt til både Sol og Måne! På trods af flere spændinger en godkendt indsats.

Henrik Hansen: AC flot til Månen – er ”in the mood”. Sikkert den bedste spiller på holdet i dag.

Salami: AC uaspekteret, blandet indsats, men godkendt som helhed.

Henrik Bødger: Kun tre planetaspekter, hvad der er meget lidt for den spiller, der er født samme dag og år som Krohn-Dehli. Til gengæld er det tre meget flotte aspekter, så jeg vil håbe han kommer på banen, så vi kan se, hvordan den slags virker.

Hedinsson: AC på Saturn i spænding til Venus, ikke så godt. Bør ikke spille, bliver ellers pillet ud.

O´Brien: AC uaspekteret, men en af de bedste på holdet.

Tommy Bechmann: AC uaspekteret, men hovedsagelige fine aspekter. God indsats.

Antipas: AC på Mars, kæmper som en gal. Mange fine aspekter, men Solen står elendig, så han skal passe på dommeren og ryggen. Ellers fin indsats.

Fabricius: AC flot til Månen, humørspiller, som vil få nogle perioder med black out. Han skal passe på, det ikke får negative konsekvenser. Pas på dommeren og knoglerne.

Lasse Vibe: AC flot til Mars, går i krig, men han skal virkelig passe på skade i denne kamp, hvor en overanstrengelse kan lure, måske ved et hjørnespark.



FCK spillere generel i det næste år – efter skråstregen står kampen mod SønderjyskE

Wiland: Ikke så stærk som tidligere og skal passe på skade. Men ellers er der godt erstatning i Kim Christensen/OK i kampen mod SØN

Kim Christensen: Står til at få mere spilletid. Bedre horoskop end Wiland/Han kan sendes på banen med fordel mod SØN

Lars Jacobsen: Flot, undtagen september/Mindre godt mod SØN, lidt under normalt niveau

Kris Stadsgaard: Flot, bør være i fast startopstilling/Mod SØN en af kampens spillere!

Ottesen: Fint undtagen oktober /Dog bør han ikke bruges i kampen mod SØN, måske går det som indhopper.

Peter Larsson: Fint, men nok ikke med mod SØN

Oviedo: Flot/Mindre godt i SØN-kampen, HVIS han kommer med.

Gamboa: Ikke godt, nok ikke med mod SØN

Claudemir: Under middel indtil sommer 2013, derfor også karantæne nu.

Grindheim: Ikke godt, dog bedre mod SØN – faktisk slet ikke så tosset at bruge ham

Thomas Kristensen: Godt undtagen september/Dog med undtagelse af kampen mod SØN, som er under middel

Vingaard: Havde Neptun i lang tid, hvor han var skadet, men NU er han RIGTIG god, og bliver bedre og bedre. Holdets bedste horoskop/Mod SØN dog kun næsten optimal

Delaney: Flot, også mod SØN

Bergvold: Godt/Dog ikke mod SØN

Abdellaoue: Ikke helt på toppen/Mod SØN svingende

Santin: Ikke ret godt, bør sælges/Bør ikke på banen mod SØN

Diouff: Godt

Doye: Neptun er inde at obstruere, men det aftager snart, sikkert fordi der kommer afklaring om salg/Det gælder også i weekendens kamp.

Nicolai Jørgensen FLOT/Det gælder også mod SØN, men er lidt mere i tvivl, spiller nok lidt dårligere end mod FCM. Toutouh: Godt

Bolanos: Flot/Mod SØN lidt blandet

Cornelius: Fint/ Kommer dog nok ikke med mod SØN

Touthou: Rimeligt, undtagen september/Kan prøves mod SØN
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar