torsdag den 14. juni 2012


EM: Danmark-Tyskland


Vi kan få mindst uafgjort mod tyskerne, og vi skal passe meget på i minutterne omkring kl. 21.15, hvor der er drama på, som starter omkring kl. 21.00 og kulminerer ca. 21.15. Der kan falde mål i den periode, og vi skal passe på, det ikke er tyskerne, der scorer. De første 10-15 (21.45-22.05) minutter af 2. halvleg kan der også falde et mål. Omkring kl. 22.05 spilles meget kraftbetonet. Afslutningen i de sidste ca. 5 minutter er noget surrealistiske. Især, hvis der bliver lagt tid til, og det gør der helt sikkert. 22.25-22.40 er totalt uforudsigelige.

Danmark kan vinde eller få uafgjort. Jeg satser på 2-1 til os. Den tyske træner er i spænding i forhold til Olsen, og det er en god begyndelse. Tysklands dårligste spiller er Müller, han kan let provokeres til at begå fejl, så han får et gult eller rødt kort – eller han kan blive skadet. Til gengæld står Gomez desværre rigtig godt som bedste mand, så han skal bare stækkes, og det bliver han, især hvis der sendes spandevis af lys til danskerne. I parentes bemærket var der en fejl i kampprogrammet på fodboldem2012.dk. De havde byttet rundt på de to aftenkampe, så jeg missede første halvleg og ikke fik sendt lys der. Måske har andre hoppet på den information, som er dokumenteret og bragt på www.astrolopgihuset.dk  - klik på den orange firkant på forsiden.

Det sker ikke igen på den måde, men der MÅ heller ikke komme flere skader som i Portugal kampen, hvor to spillere måtte udgå. Tilbage til tyskerne, hvor også Klose, Badstuber, Lahm, Schweinsteiger, Podolski og Reus er gode, men danskerne er bare endnu bedre i kollektivet. Neuer i målet er lettere usikker, og det skal udnyttes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar