S-krisen er logisk og uundgåelig
S-krisen har en dobbelt betydning, da den også kan betyde
Systemkrise. Dette er hvad vi oplever, og ligegyldigt hvilken regering, der
sidder, så vil den have udfordringer. Derfor skal højrefløjen ikke gnide sig
alt for meget i hænderne, for de ville selv være kommet ud i det samme morads
som den røde regering. Dette ses jo også af, at S er i krise, selv om de på det
nærmeste fører blå politik, hvad der også er det mest nærliggende, når man skal
vende den økonomiske udvikling. Den doktrinlignende holdning er nærmere en
slags vanetænkning, hvor man har en religiøs tro på, at patienten skal kureres
med den gamle medicin. Men der skal både ny medicin og nye diagnosticeringsteknikker
til for at rette skuden op. Vi er nemlig på vej mod et helt nyt samfundssystem,
hvor det komme til at gælde om noget meget mere grundlæggende end bevidstløs
økonomisk vækst.
Vi skal have gang i visionerne for fremtiden, så vi ikke
spilder tiden med lappeløsninger, og så vi ved, hvad vore fælles kerneværdier
skal bestå af, ellers er vi som et skib uden ror. Det er her, Tænketanken Mikro
forsøger sig med nogle indspark i debatten, og hen over sommeren vil den barsle
med en rapport over, hvor et bæredygtigt samfund nødvendigvis må bevæge sig
henad til gavn og glæde for alle danskere og i sidste ende alle beboere på
denne klode. Vi må ikke længere hvile på laurbærrene, og vi må gøre den danske
model til noget MEGET mere end blot definitionen i forbindelse med den måde,
aftalerne foregår på mellem arbejdsmarkedets parter plus lidt mere. Hvis man
ikke gør noget fundamentalt, så vil de nuværende udfordringer ikke alene
forsætte, men de vil blive forstærket. Det bestemmer vi helt selv. Og her skal
vi ikke dække os ind under, at vi ikke kan gøre noget ved de indflydelser i
form af kriser og konjunkturer, der kommer udefra. Vi skal udgøre et decideret
mønsterland, som TØR gøre noget ved situationen. Og alle, der skal bygge noget
nyt op, bygger først en model eller en tegning, før man skrider til bygning af
større projekter. Især, når noget går i hårdknude, er det vigtigt ikke KUN at
lappe på tingene. Dette er naturligvis o.k., når der kører noget nyt parallelt.
Men hvis det skal stå alene, så bliver det nogle lange år, vi skal igennem.
EU på vej i den rigtige retning
Et eksempel på en sådan nytænkning er krisen i EU og med
Euroen. Man skulle ikke tro, at virkelig nytænkning skulle komme fra Angela
Merkel, men det er tilfældet. Måske, fordi hun i virkeligheden søger tilbage
til nogle game dyder, som at man ikke skal bruge penge, man ikke har. Det er
naturligvis lige, hvad der skal til for at komme ud af en gældskrise.
Pensionister opgiver skattefidus
Det har vist sig, at den renteforhøjelse, kommunerne
indførte fra 2011, nu medfører, at det ikke længere kan betale sig at indefryse
ejendomsskatterne, og derigennem indirekte låne penge af kommunen til 0,5 % i
rente og sætte dem i banken til 2-3%. Det
er ikke længere rentabelt, om jeg så må sige. Dette har fået mange pensionister
til at opgive indefrysningen af ejendomsskatterne. I mange år har landets
pensionister haft ret til dette, hvad angår den kommunale del af
ejendomsskatterne, helt frem til døden. En attraktiv fidus, der fik selv
velbeslåede pensionister til at ”låne” af kommunen for at opnå en minimal
fortjeneste.
Det har været på avisernes forsider, og det viser med al
ønskelig tydelighed et eksempel på, at systemet spiller falsk, og at mange, der
har muligheden, falder for fristelsen til at udnytte systemet, selv
pensionister, der ikke har brug for det, udnytter mulighederne. Til gengæld
jubler borgmestrene nu over ikke længere at skulle fungere som pensionistbank.
Det var jo ikke lige det, lovgivningen skulle have medført,
men nu bliver en del af det ”marked” reguleret af sig selv gennem betalingen af
ejendomsskatterne. Hidtil har pensionisterne kun betalt 0,5% til kommunen i
rente, og den har bankerne let kunnet matche. Denne form for låntagning har
efterhånden antaget karakter af en folkefest, selv om der naturligvis er en
del, der virkelig havde gavn af ordningen.
Fra januar 2011 hævede kommunerne renten til næsten 3%, og
så er fidusen til at overse, og folk begynder at betale lånene, som det
retteligt er, tilbage igen. Det var altså ren spekulation for manges
vedkommende, og det er symptomatisk for mange, at man gør ting, selv om man
ikke har behov for det, blot på grund af ussel mammon. Der er altså tale om et
system der kan udnyttes, og der går lang tid, før dette helt kan undgås – det
sker først, når vi er udviklet til det, men det kommer helt sikkert på et
tidspunkt – og indtil da må det reguleres på bedst mulige måde.
Med til historien hører, at nogle huse er faldet så meget i
værdi, at kommunerne ikke kan få inddrevet det skyldige beløb. Men det var det
desværre ikke rigtigt tage højde for, da beslutningen blev truffet. Igen et
tegn på visionsløs politik.
Visionerne
Det, vi nu må i gang ned, er at diskutere vores fælles
fremtidsvisioner og værdier, og dagsordenen er yderst væsentlig, for ellers
løber det hele igen af sporet, og der vil blive fokuseret på den materielle
verden på bekostning af de reelle værdier. Der skal med andre ord sættes fokus
på de blivende, essentielle værdier. Hvor højt vil vi rangere disse i
fremtiden. Det er ok at lægge beskedent ud, blot de bringes bare lidt mere i fokus
end tilfældet er nu, så vil det regulere sig selv hen ad vejen. Det er sådanne
ting, frikommunen skal gå i front med. Det er meget lettere at få tingene
indført, når man starter på en frisk. Vi skal have en ny, frisk start, og ikke
en kickstart på fortidens præmisser. Det vil blot vise, at vi intet har lært af
historien.
Det er alle mastodonterne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar