Lars Løkke til RIO-gilde

Løkke fik ørerne i mediemaskinen, da han tog til konference i Rio – et såkaldt RIO-gilde. Han besøgte Michigan i USA for at hente sin datter med til Rio på vej hjem til Danmark. Han fortalte det ikke til nogen. Først da han lagde det på Twitter, blev det opdaget. Han skulle angiveligt være blevet nødt til at gøre af troværdighedshensyn. Det ville nok være blevet opdaget.

Men måske er han dopet som cykelrytter? Som sådan skal han jo angive sin færden, sine whereabouts! Det var det, Michael Rasmussen glemte i sin tid, så det kan være ret alvorligt og medføre et VIRKELIGT RIO-gilde. Nu er sagen indberettet for den nationale vælgerdomstol, og han risikerer udelukkelse fra næste års tur til Paris med Team Rynkeby…

Forbyd den slags konferencehoroskoper

Rio-konferencen startede den 13. juni 2012 kl. 15.15. Da var Merkur (forhandling, aftaler forståelse) i spænding til både Uranus og Pluto. Alene det tyder ikke på, at der vil blive nået et godt resultat – kun et resultat, der er acceptabelt ud fra de givne omstændigheder. Og det er slet ikke tilstrækkeligt, men lidt er naturligvis bedre end ingenting.

Ydermere er Solen i spænding til Mars, så temperamenterne kan komme i kog. Og så er Månen i spænding til Saturn, det er virkelig det lange, seje træk, der ikke rigtigt batter, men som kun er et skridt på vejen.

Nå, men naturligvis kan hverken frugtesløse konference eller horoskoperne for dem forbydes. Men man beder faktisk om manglende resultater – hvad der også er det herskende faktum. Så alt er i virkeligheden, som det skal være, i hvert fald astrologisk set.

Nu står vi altså med en klimakonference mere uden resultater. Det eneste store ved konferencen er uenigheden, mens der mange meget små ting: resultaterne og den samlede vilje.

Lidt er der dog kommer ud af det, nemlig finansieringen af den grønne omstilling. Vi må være glade for lidt her. Men det ER unægtelig det, man kalder stor ståhej for (næsten) ingenting. Eller som Merkel siger: Viel Geschrei und wenig Wolle.

Og nu til det værste. I de seneste ti årtier er tendensen gået i den forkerte retning. Den oprindelige Rio-proces førte til tre rimeligt fremsynede dokumenter, nemlig klimakonventionen, biodiversitetskonventionen og Agwenda-21 om, hvordan Brundtland-kommissionens anbefalinger kunne føres ud i livet.

Kyotoprotokollen har hele vejen igennem været rost på grund af den begejstring, der var i kølvandet på den. Men reelt har det nu vist sig, at den medførte en svækkelse af klimakonventionen. I dag er den end på hensigtserklæringskirkegården som et totalt ligegyldigt dokument, hvad der er rart at have som baggrundsviden, hver gang, man hører politikerne omtale den positivt.

Johannesburg-konferencen i 2002 er næsten glemt, og det samme med COP15 i København, selv om fiaskoen var forudbestemt af USA's nedstemning af den. Ikke underligt, at Løkke faldt i søvn. Men det passede ham nu ikke så dårligt endda: Hverken søvnen eller resultatet. Det er ikke fra højrefløjen, vi skal vente progressivitet på dette område.

Jo, Top-10 listen over fiaskoer er lang, den føles næste som uendelig. Og det er en del af vores rejse mod afgrunden: Ligegyldigheden og uvilligheden til at se fakta i øjnene på grund af ussel mammon. Titanic gik ikke under forgæves. Vi forsøger af al kraft at efterligne datiden synkefri skude. Får vi ikke skuden vendt snart, så er vi fortabte, mange af os. Og det er et sørgeligt, sørgeligt syn.

Tak, fordi i ville høre på mig…er klar over, at jeg har spildt jeres tid.