Mikro 2100

Skattepolitikken bør være i fokus, fordi vi herigennem har en nøgle til regulering af skævhederne i vores system. Det skal dog ske gennem en regulering af befolkningstilvæksten og miljøpolitikken.

Her kommer tilskuddene ind i billedet, og de skal naturligvis udfases efterhånden. Man kan begynde med at afskaffe børnechecken, hvad der automatisk vil have en effekt, det har vi allerede set gennem den regulering der HAR fundet sted, og som har bevirket markant færre børnefødsler. Børnechecken skaber et unaturligt incitament til at få flere børn, og der var ved at indsnige sig et statussymbol i store børneflokke. Børn skal ikke være modefænomener eller resultatet af offentlige tilskud. Børn skal fødes af kærlighed og nødvendighed, alt andet tangerer prostitution. Vil I ikke nok føde nogle flere børn, hvis vi betaler jer for det? Helt uvidende om konsekvenserne, bortset fra de ganske kortsigtede og dermed uhensigtsmæssige – og på sigt skadelige. Jorden kan maksimalt nå 9 milliarder indbyggere, så brister den. Men når vi kan se tegnene på ubalancer allerede nu, hvorfor regulerer man så ikke tingene? Det er ikke så svært at aflure årsagen, de kortsigtede gevinster.

En af grundpillerne i fremtiden er langsigtethed. Så snart 2100-planen er udarbejdet, må vi se på en 2500-plan. Og jo enklere planer, jo lettere er de at udføre og at holde fokus på.

De basale behov er en passende bolig og et lille stykke jord til dyrkning af egne afgrøder og rekreation. Fås disse to ting til en rimelig pris, så er meget allerede vundet…

Men hvor skal vi begynde? Her kan vi passende begynde der, hvor man for passende penge får mest mulig effekt af reformen. Skatten må derfor omlægges radikalt, så der bliver tale om et retfærdigt system med mindre samlet skattetryk. Vi er på vej mod store protester mod det nuværende, uhensigtsmæssige system. Og når først kursen er sat, så gør det ikke så meget, at forandringerne sker over tid. Man kan vælge at køre efter en model, hvor den fulde implementering sker med en lille procentsats pr. år. Eksempelvis kunne alle skattefradrag afskaffes ved at ændre med 5 % årligt. Så vil en fuld implementering tage 20 år. For hvad skal man med skattefradrag, når man lige så godt kan regulere eventuelle beløb på anden vis? Dog skal trækprocenten gerne ende med at være en fast procentsats. Jeg vil anslå, at hvis man vælger at indføre Mikros skatteplan, så vil skatteprocenten komme til at ligge omkring 25 - og så er det pludselig ganske ligegyldigt med fradrag, og der bliver plads til mere frihed for den enkelte til at vælge, hvordan man vil bruge resten af pengene, og hvor meget man vil tjene. Man ved præcis, hvad man skal betale, og inflation er et ukendt begreb. Vil man eksempelvis bo langt fra sit arbejde, kan man gøre det - selv om man må håbe, at der vil ske en nedgang i antallet af pendlere, der er særdeles miljøbelastende – og endda får fradrag for transporten. Der sker naturligvis store fremskridt på forbedring at miljøet, herunder transportsektoren, men det er vildt, at man nu kan få penge for at bo langt væk. Det er ikke sund tankegang, og jeg vil tro, at hvis man gennemgår fradragenes gennemsnitlige substans, så vil der generelt være tale om, de virker belastende for miljøet. Og miljøskadelige fradrag, hvad skal vi med dem? De må udfases over 20 år sammen med de andre faktorer, der må smides på porten. Skatten skal – ud over på arbejdet – hovedsagelig lægges på samfundsskabte værdier som jord og ejendom. Og i forbifarten kan vi kaste et blik på nordsøolien, som er en naturskabt værdi. Og så lægge skat på finansielle transaktioner, der i dag er alt for omfattende i spekulationsøjemed. Så er vi godt i gang. Læs i øvrigt den uddybende artikel i det nye nummer af HOROPSOPER, som alle abonnenter har senest lørdag.

Fremtidens samfund må hvilet på disse grundpiller:

Langsigtethed/visionær tilgang

Bæredygtighed

Respekt for individ, natur og miljø

Retfærdighed

Forkortet til respekt og retfærdighed