Ny træner i FCK – en ægte Løve!!!
Belgieren Ariël Jacobs er nu træner i FCK. Kontrakten er
underskrevet, og der er pressemøde kl. 15.00 i dag den 22.6. Han hedder
(næsten) Vædder til fornavn, og så er han født i Løvens tegn, som det sig hør
og bør for en FCK-træner!
Han har ikke nævneværdige spændinger i sit horoskop i år,
men der er ikke mange aspekter i det hele taget. Dog er der et par nævneværdige
småperioder. Den første er de sidste 10 dage i juni, hvor der skrives kontrakt.
Her står Jupiter brillant. Så er der svaghedstegn i september og oktober,
hvilken kan give lidt udfordringer i efterårssæsonen. Men fra april næste år
kører det flot igen. Maj næste år er direkte fantastisk, og så må man håbe, at
de kan skrabe så mange points sammen, at de kan tilbageerobre mesterskabstitlen
fra FCN.
Næste år bliver jeg nødt til at lave horoskoper på samtlige
spilere i Superligaen for at øge træfsikkerheden. Hvis man skal have alle
spillertrupperne med, bliver det næsten 200 horoskoper i alt, så ved jeg, hvad
sommerferien skal bruges til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar